Teknik- By- og Boligudvalget i Sønderborg Kommune har sat en proces i gang, hvor der skal kigges på parkering i Sønderborg By. Formålet er, at der skal laves en Masterplan for parkering i midtbyen.
Til det arbejde har forvaltningen brug for input fra borgerne indenfor emnerne parkering, cykelparkering og trafiksikkerhed ved skoler og daginstitutioner. For alle tre emner kan man komme med forslag til forbedringer og ændringer.
Det gøres online via https://bit.ly/48ygSF8 – her er der både mulighed for at skrive kommentarer til de tre emner samt for at svare på et spørgeskema. Det kan man frem til den 31. januar.
Jeres besvarelser vil blive brugt i forbindelse med analyserne og udarbejdelsen af masterplanen for Sønderborg By. Der vil i løbet af 2023 også være politiske temadrøftelser om emnet. Masterplanen forventes at blive forelagt Byrådet i 1. kvartal 2025.