Oplev Påkjær Vænge og Borggårdsvænget til åben grund i Nybøl

Kom og se Sønderborg Kommunes nye byggemodninger fredag den 14. august fra 14 til 16. Hvor vi præsenterer vores 2 nye attraktive udstykninger i Nybøl – Borggårdsvænget og Påkjær Vænge.

Her kan du realisere dine boligdrømme på 2 dejlige udstykninger, hvor natur, vand og et godt landsbymiljø er hovedtemaerne. På Borggårdsvænget får du oven i købet lækker udsigt til Nybøl Nor. Udstykningerne er beliggende 3 min. fra motorvejen, her er alt hvad hjertet begærer: dagligvareforretning, bager, cafe, Nybøl Grill, børneunivers, skole og et aktivt forenings- og fritidsliv.

Til arrangementet vil du bl.a. kunne møde Museum Sønderjylland, Eurodan Huse, Huscompagniet og Sønderborg Forsyning og flere lokale aktører fra Nybøl.

Kommunen er vært ved en grillpølse med øl eller vand.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Parkering skal foregå ved indkørslen til Nybølbanen, Amtsvejen 10, Nybøl, 6400 Sønderborg.

Program

  • Kl. 14.00 Åbningstale ved Borgmester Erik Lauritzen
  • 14.15-15.30 rundvisning på Påkjær Vænge og Borggårdsvænget
  • Fra kl. 15.00 grillpølser og øl/vand

Læs mere om Borggårdsvænget og Påkjær Vænge.

Seneste nyheder

Nominér kandidater til Fritidsfesten 2026

Nominér kandidater til Fritidsfesten 2026

Nu er det tid til at nominere kandidater til Sønderborg Kommunes hædringsarrangement, Fritidsfesten 2026. Kender du en træner, der bare knokler ekstra meget for dine børn? Eller har du en kammerat, der betyder alt for holdet? Eller har din forening fundet på den mest...

læs mere