Landsbyfolder på tysk og engelsk skal understøtte bosætning i hele Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommunes landsbyfolder, som giver overblik over og promoverer alle kommunens byer og landsbyer, udleveres til potentielle tilflyttere. Nu opdateres folderen og oversættes til tysk og engelsk.
Som led i flere bosætningsinitiativer sættes nu yderligere fokus på landdistrikterne med en opdatering og oversættelse af folderen ’Din nye hjemby i Sønderborg-området’ (kaldet landsbyfolderen).

Folderen beskriver Sønderborg-områdets smukke byer og landsbyer og giver potentielle tilflyttere information om de mange muligheder, der findes. Alle landsbylaug har bidraget med egen tekst og billeder af lokalområdet til folderen, som nu udkommer på tysk og engelsk.

– I en corona-tid har flere fået øjnene op for de mange fordele ved et liv i landdistrikterne. Her er man tæt på naturen, hvor nærværet og fællesskab er i højsædet, der er plads og masser af liv og ildsjæle, som er landsbyernes livsnerve. Nu opdaterer og oversætter vi vores tiltrækningsfolder som et supplement til vores andre tiltag for landdistrikterne, fx velkomstpakker til tilflyttere, et korps af velkomstambassadører og et nyt synlighedsprojekt i støbeskeen, fortæller Formanden for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer, Charlotte Riis Engelbrecht.  

Formanden for Erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen, supplerer:
– Vi står med en udfordring i Sønderborg Kommune, hvor både fødselstal og tilflytningstal er faldende. Derfor er bosætning et vigtigt område for kommunens overlevelse, og her skal hele kommunen indtænkes. Landsbyerne kan noget helt unikt, og derfor har vi med folderen inddraget de stærke frivillige kræfter, som er i landsbylaugene. På den måde kan alle byer og landsbyer i kommunen være med til at løfte bosætningsopgaven i Sønderborg Kommune.  

Folderen er udarbejdet i et samarbejde mellem Tilflytterservice Sønderborg og Sekretariatet for Landdistrikter og understøttes af Erhvervsudvalget og Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer.

Seneste nyheder

Nominér kandidater til Fritidsfesten 2026

Nominér kandidater til Fritidsfesten 2026

Nu er det tid til at nominere kandidater til Sønderborg Kommunes hædringsarrangement, Fritidsfesten 2026. Kender du en træner, der bare knokler ekstra meget for dine børn? Eller har du en kammerat, der betyder alt for holdet? Eller har din forening fundet på den mest...

læs mere