Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg.

Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en orienteringsaften om ungdomsuddannelserne. I samarbejde med de unge fra ungdomsuddannelserne i området står Ungdommens Uddannelsesvejledning for en aften, hvor de studerende fortæller om uddannelserne set gennem deres øjne.

Målet med aftenen er at give elever og forældre viden med hjem, som de ikke nødvendigvis kan læse sig til andre steder, og at efterlade oplevelser og information, der kan inspirere til samtaler hjemme i stuerne.

Det sker tirsdag den 21. marts i Skansen, Aabenraavej 25, Sønderborg, kl. 19-21.

Program:

Kl. 19: Velkomst og overblik over ungdomsuddannelsesmulighederne v. Berit Clausen, leder af UU-Sønderborg.

Kl. 19.30: Kom rundt og hør, hvad de unge siger om deres uddannelser. Der er en stand for hver uddannelse.

Kl. 20.30: Oplæg ved Lars Boes Jørgensen, HR Forretningspartner, Coop Danmark A/S: ”Hva’ fa’en skal jeg blive til?”

Kl. 21.00: Tak for i aften

Der er åben for tilmelding her, og tilmelding lukker den 17. marts:

Seneste nyheder

Nominér kandidater til Fritidsfesten 2026

Nominér kandidater til Fritidsfesten 2026

Nu er det tid til at nominere kandidater til Sønderborg Kommunes hædringsarrangement, Fritidsfesten 2026. Kender du en træner, der bare knokler ekstra meget for dine børn? Eller har du en kammerat, der betyder alt for holdet? Eller har din forening fundet på den mest...

læs mere