Indlæser Begivenheder

SDB:DOX – HÆRVEJEN

22. marts | 14:00

Prins Joachim og forfatter Steffen Jacobsen er på vandretur gennem Jylland og gennem deres egne livshistorier som prins af Danmark og som mønsterbryder af første klasse. En billedskøn naturfilm med mere end et par livskloge ord med på vejen.

To mænd begiver sig ud på et eventyr på Hærvejen – fra Nordjylland ned til Kliplev Kirke nord for Sønderjyllands gamle grænse. Den ene er født på første klasse, den anden er vokset op på bunden af samfundet.

Klasseforskellene er til at tage og føle på, når Prins Joachim følges med den bramfri forfatter og mønsterbryder Steffen Jacobsen. Langs den sagnomspundne, gamle vej igennem et naturskønt Danmark opstår der ærlige samtaler om social arv, ansvar og skæbnetråde.

Afstanden mellem dem synes stor, men for hvert skidt kommer de en smule tættere på at udviske forskellene imellem dem. Vandringen gennem Jyllands betagende landskab – fra kyst og hav til hede og skov – bliver en rejse mod en forståelse af både danmarkshistorien og hinanden.

Backstage

Efter filmen går vi bag om kulisserne på “Hærvejen” sammen med Marie Lau Florin. Hun har været blandt andet location scout og haft en hånd med i beslutningerne om filmens smukke billeder.

Share This Event

05
DAYS
14
HOURS
45
MIN
17
SEC

Detaljer

Dato:
22. marts
Tidspunkt:
14:00
Begivenhed Kategorier:
, ,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Riddersalen
Sønderborg Slot + Google Maps