Indlæser Begivenheder

Rock i Mølleparken

31. august | 20:00 - 23:30

Koncertaften i Mølleparken med både HUGORM og Mads Langer.
Een billet til denne aften (eller partoutkort) giver adgang til begge koncerter.

Efter kæmpemæssige hits som ”3 AM”, ”Elephant”, ”Flawless” og ”Hanging with You” er Mads Langers navn efterhånden blevet en central del af det danske musikliv.

Siden 2006 har han udgivet 5 studiealbum plus en stribe singler og EPer. Det seneste album er ”Where Oceans Meet” fra 2021.

Med sit talent for at fortælle historier gennem smuk lyrik og dybfølt vokal formår Mads at skabe et stemningsfuldt fortroligt rum, hvori han formidler sine inderste tanker med guitar, klaver og en klangfuld stemme, der bliver bedre og bedre for hver gang han optræder i Mølleparken.

”Grænsende til det sindssyge”. Sådan har GAFFA karakteriseret rockbandet Hugorm samtidig med at man gav det 5 stjerner ud af 5.

Det er Simon Kvamm, der er frontmand i Hugorm. Dermed kan man vente sig en koncert, som bliver noget ud over det sædvanlige – også denne gang. Han er som altid underfundig og cool, men også dyster, aggressiv og dæmonisk. Fuld af skæve indfald og med en underspillet sarkasme, der gør ethvert møde med HUGORM stærkt underholdende og vanedannende.

Skønt Hugorm kun har få år på bagen, har de allerede flere udgivelser bag sig, bl.a. de to album ”Kom vi Flygter” og ”Tro, Hug og Kærlighed”.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
31. august
Tidspunkt:
20:00 - 23:30
Pris:
450 Kr
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Mølleparken
Kærvej
Sønderborg, 6400
+ Google Maps