Indlæser Begivenheder

Queen of Hearts – udstilling af Sóley Ragnarsdóttirs på Augustiana

25. september | 12:00 - 16:00

Sóley Ragnarsdóttirs soloudstilling Queen of Hearts skal i 2024 vises på Gerðarsafn Museum, Island og efterfølgende på Augustiana Kunsthal, Sønderborg. Destinationerne markerer to poler i kunstnerens biografi – den første institutionelle udstilling i Sóleys hjemland og samtidig den første soloudstilling på Als, hvor hun er vokset op.

Sóley bor og arbejder i dag i Stenbjerg, Thy – med Vesterhavet som nærmeste nabo. I sine værker blander hun lokalt fundne materialer såsom rav, skaller, havslebne glasskår og havplastik fundet på stranden, med akrylmaling på lærred samt servietter hærdet med epoxy. Servietterne har i flere generationer har været et samleobjekt i kunstnerens familie, en praksis som Sóley har fortsat og givet ny betydning. Havplast og servietter er begge ’beskedne’ materialer, som udgør en næsten usynlig del af samfundets brug-og-smid-væk-kultur. I kunstnerens hænder forvandles materialet imidlertid til hyper dekorative, udtryksfulde værker, der gestaltes i store rund væghængte todimensionelle objekter eller i tredimensionelle skulpturelle former.

Sóley Ragnarsdóttir (f. 1991) er uddannet ved Hochschule für Bildende Künste–Städelschule Frankfurt/Main 2019 og blev i 2021 tildelt Overgadens et-årige ressourceprogram INTRO, der støtter nyuddannede kunstnere. Ragnarsdottir har udstillet sine værker i både solo- og gruppeudstillinger, internationalt og i Europa på institutioner som Sorø Kunstmusem, Sorø, DK; Baader Meinhof, Nebraska, USA; Galleri Formation, København, DK og Y Gallery, Kopavogur, IS. Hun er født i Island, men voksede op i Sønderborg, hvor hendes forældre har været bosat siden slutningen af 1990’erne.

Udstillingen er kurateret af at Heiðar Kari Rannversson og støttet af Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Iceland Visual Arts Fund og Augustinus Fonden.

Fakta om udstillingen

Periode:
31.08.24 – 10.11.24
Lokalitet:
Det Hvide Palæ
Kunstner:
Sóley Ragnarsdóttir
Støttet af:
Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Iceland Visual Arts Fund og Augustinus Fonden.
Entré:
Gratis entré
Foto: 
Kunstnerens eget

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
25. september
Tidspunkt:
12:00 - 16:00
Pris:
Free
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
Besøg hjemmeside

Sted

Augustiana Kunstpark & Kunsthal
Palævej 10-14
Augustenborg, 6440 Danmark
+ Google Maps