Gå med på en guidet vandretur i området Nybøl og Nybøl Nor. Vi starter på Skolevænget 18 kl. 10 og går 16 km forbi noret med dets fugleliv, forbi vandmølle, teglværker, nyplantet skov, kirke, mølle og landbrugsarealer i et ret så foranderligt landskab. Dansk Vandrelaugs turledere guider og fortæller, og vi holder pauser undervejs. Medbring vandflaske og madpakke.