Årets jazzmusiker 2024 (Danish Music Awards), pianisten Rasmus Sørensen, vil besøge Jazz At The Living Room den 19. januar 2025! Rasmus Sørensen er Danmarks pt populæreste jazzmusiker med sit virtuose og gribende spil. Sammen med Den Sønderjyske Hustrios dynamiske rytmesektion bassisten Niels Præstholm og trommeslageren Chris Falkenberg vil Sørensen føre os igennem en perlerække af jazzens fineste melodier.