Indlæser Begivenheder

I forfatterens SPOR: Linda Lassen

11. maj | 10:00 - 12:30

Linda Lassen: Guds Grotte

Kan masker samles op, mange år efter de blev tabt? I Linda Lassens rørende lydvandring følger vi en gammel kvinde, der desperat leder efter en genstand, hun efterlod i Gråsten som barn. Følg i fortællerens usikre spor gennem den bynære natur, indtil Guds Grotte åbenbarer sig for dig. Læsere af forfatterens romaner kan genkende hendes evne til at vække historien til live i lydvandringen, hvor nutidens spadseretur møder historiske grusomheder.

Turen er ca. 3,5 km, og dele af turen er i svært terræn

Billet inkl. let forplejning: 50 DKK

Mødested: Ahlmannsvej ved Sildekulevej, 6300 Gråsten

I forfatterens SPOR

De otte litterære lydvandringer i SPOR er lige så forskellige som de forfattere, der har skrevet dem. I anledning af, at SPOR bliver lanceret, har du mulighed for at deltage i et særarrangement, hvor du kan opleve lydvandringerne fra projektet SPOR i fællesskab med fortællingens forfatter.

Inden lydvandringen vil forfatteren fortælle om arbejdet med teksten og om sine tanker bag fortællingen. Herefter går vi i forfatterens SPOR og begiver os i fællesskab af sted på lydvandringen – mens vi hver især oplever lydvandringen i vores egne høretelefoner.

Når lydvandringen er færdig, samles vi til en uformel Q&A, hvor du kan stille spørgsmål til forfatteren, mens vi nyder lidt godt til ganen.

Husk at medbringe smartphone og høretelefoner

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Sted

  • Ahlmannsvej ved Sildekuldevej
  • Gråsten, 6300