Carol Supreme er en sjov og sprudlende trio. Med afsæt i deres fælles kærlighed til skandinavisk folkemusik, spiller de lystige små tunes. Der spilles 12-tonepolskaer, pi-polskaer og tunes som skifter mellem forskellige dansetyper. Der er også tunes med plads til refleksion og eftertanke, og trioen spiller meget på denne kontrast mellem det skæve, humoristiske og det smukke, jordnære. Trioen vandt Folk & Fæstivals talentpris i 2023.
Spænd sikkerhedsselen, for det går stærkt når Carol Supreme går på scenen!