Pressemeddelelse 04/03/21 Aftenskoler hjælpes igennem krise Aftenskolerne har under hele nedlukningen ikke kunnet gennemføre kurser eller foredrag – og dermed har de heller ikke haft indtægter. Men udgifterne til fx løn og lokaler er der alligevel, og det har bragt landets aftenskoler i knibe. Kulturministeren har imidlertid givet kommunerne mulighed for at fastholde deres tilskud til aftenskolerne, hvilket Sønderborg Kommune sidste år benyttede sig af – og nu forlænger. Der er ingen elever på kurserne, og der bliver ikke inviteret til gode aftenskoleforedrag. Aftenskolerne er ligesom stort set alt andet ramt af konsekvenser af COVID-19 pandemien: Der er ingen indtægter, men udgifterne er der stadig. – Det er en situation, som aftenskolerne er helt uden skyld i, og vi vil jo gerne have, at de er der til at fortsætte det gode folkeoplysende arbejde, når vi forhåbentlig i løbet af de kommende måneder vender tilbage til mere normale tilstande. Det glæder mig, at Kulturministeriet har givet kommunerne mulighed for at fastholde de tilskud, aftenskolerne var budgetteret til at få, selv om der ingen aktivitet er – og at ministeren opfordrer til, at vi fortsætter den praksis, så længe der er nedlukning. Det vil vi gerne benytte os af, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme. Udvalget fastholdt sit tilskud til aftenskolerne i 2020 på godt 2,5 mio. kr. I forbindelse med, at restriktionerne blev forlænget ind i 2021, har udvalget nu godkendt, at tiltag og vilkår for tilskud til aftenskolerne under COVID-19 fastholdes, så længe ændringsbekendtgørelsen fra Kulturministeriet gør det muligt. – Det er vigtig, at vi giver aftenskolerne mulighed for at klare sig økonomisk under nedlukningen. Men ligeså vigtigt er det, at vi giver aftenskolerne tryghed i arbejdet med at planlægge kommende kurser og arrangementer. Derfor siger vi ja – også til den mulighed for forlængelse, som bekendtgørelsen åbner for, siger næstformand i udvalget, Jesper Kock. https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/images/1295bd95-cf3b-4a34-9392-20c76b4e2dd3.jpg Kontaktinformation: Udvalgsformand Stephan Kleinschmidt, tlf. 27 90 02 17, mail: skl@sonderborg.dk Næstformand Jesper Kock, tlf. 27 90 02 09, mail: jko@sonderborg.dk Direktør Nicolai Dupont Heidemann, tlf. 20 25 99 33, mail: nihm@sonderborg.dk Sønderborg Kommune Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Copyright © 2021 Sønderborg Kommune |
Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her
Det er indtil 1. januar 2025 lovligt selv at fjerne sit asbesttag, men der er regler, som skal overholdes. Sønderborg Kommune gør i den forbindelse opmærksom på, at asbest er et farligt materiale, som skal behandles forsvarligt. Støv- og asbestfibre er skadeligt for...