Forfattersamtale om “Anna og Ruth”.
Kan noget være så ondt, at det ikke kan sones af nok så mange gode gerninger? Og kan venlighed ændre et andet menneskes livsbane? Det er de spørgsmål, som Linda Lassens seneste roman, Anna og Ruth, handler om, og det er blandt andet det, forfatteren vil tale med sognepræst Hanne Beierholm Christensen om på denne aften.
Den nazidømte og fængselspræsten
Anna og Ruth handler om den særlige relation mellem to kvinder. Anna Lorenzen var en af de to kvinder, der efter 2. verdenskrig blev dødsdømt for sin deltagelse i Hipogruppens arbejde.
Under krigen får Annas mand Jørgen en ledende stilling i Hipokorpset. I den forbindelse får Anna kontorarbejde på politigården. Hun opdager først for sent, hvad hun har sagt ja til. Efter befrielsen blev hun og flere andre fra gruppen dødsdømt, men da man ikke henrettede kvinder, blev Annas dødsdom omstødt. Det, der bar hende gennem fængselstiden, var mødet med præsten Ruth Vermehren.
I 1948 blev Ruth sammen med to andre kvinder som de første præsteordineret. Dog havde hun i næsten 20 år inden da, og i næsten 30 år efter, været fængselspræst for indsatte kvinder. De to kvinder holdt kontakten, indtil Ruths død i 1983.
Linda Lassen fortæller om sit arbejde med romanen og dens temaer, om hvordan vi møder og påvirker hinanden, og om man kan forbryde sig i en grad, så det ikke kan gøres godt igen.
Moderator: Sognepræst Hanne Beierholm Christensen
Afholdes i samarbejde med Kultur i Gråsten og Gråsten-Adsbøl Sognes Menighedsråd.