Foredrag med Jakob Levinsen, en af Danmarks førende Tolkien-kendere
Når vi tænker på fantasy-genren, er det svært ikke at tænke på elvere, trolde, orker og dværge – det er svært ikke at tænke på Tolkiens univers om Midgård, Frodo og Ringen. Men hvad er det præcis, der gjorde Tolkiens bøger Ringenes Herre og Hobbitten så indflydelsesrige i litteratur, rollespil, film og tv-serier? Hvad handler de bøger om, der gjorde J. R. R. Tolkien til den bedst solgte fantasy-forfatter på verdensplan?
Jakob Levinsen er forfatter, oversætter og kritiker. Han har oversat værker af Tolkien og er en af Danmarks førende Tolkien-kendere. Han udgav i 2002 bogen Helte og Hobbitter: veje omkring J. R. R. Tolkien og Ringenes Herre, der analyserer Tolkien og hans forfatterskab.