Indlæser Begivenheder

March mod Ensomhed 2026

30. august | 10:50 - 31. august | 14:00

Sønderborg Kommune står sammen i kampen mod ensomhed – og du skal være med!

Program Søndag den 30. august fra Fynshav til Sønderborg Rådhus

Kl. 10.50     Udlevering af vand og veste i Frivillighedens Hus
Kl. 11.00     Afgang med bussen fra p-pladsen bag Frivillighedens Hus, Perlegade 50
Kl. 11.50     Velkomst v. Sundheds-, Unge- og Forebyggelsesudvalget
Kl. 12.00     March mod Sønderborg
Kl. 13.45     der serveres grillpølser og brød et udvalgt sted på ruten
Kl. 15.15     Kaffe og kage serveres et udvalgt sted på ruten
Kl. 17.50     Forventet ankomst til Sønderborg Rådhus
Kl. 18.00    Afslutning og fællesbillede foran Sønderborg Rådhus

Tidspunkterne er ca. tider – og der vil naturligvis være forplejning til alle tilmeldte – uanset om man går lidt hurtigere eller danner bagtrop.

Ved Fynshav Færgehavn byder vi March mod Ensomhed velkommen til Sønderborg Kommune. Herefter går optoget iført farvestrålende trafikveste mod Sønderborg Rådhus (ca. 19 km).
Ruten går fra Fynshav – ad Færgevej – til venstre ad Gammelgård – over Mjang til Kirke Hørup – med cykelstien til Hørup og videre ad Søndre landevej mod Sønderborg.

De første 100, der tilmelder sig får mulighed for:

  • gratis bustransport fra Sønderborg til Fynshav
  • at låne en farvestrålende trafikvest fra Sønderborg kommune
  • grillpølser med brød på et udvalgt sted langs ruten
  • eftermiddagskaffe, frugt og kage på et udvalgt sted langs ruten

Vi har brug for at vide, om du ønsker at køre med bussen til Fynshav, så husk tilmelding.

Program Mandag den 31. august fra Sønderborg Rådhus til kommunegrænsen mod Aabenraa

Kl. 07.30     Udlevering af vand, frugt og trafikveste på Rådhustorvet
Kl. 07.35     Morgenkaffe foran Sønderborg Rådhus
Kl. 07.40     Velkomst v. Sundheds-, Unge- og Forebyggelsesudvalget
Kl. 08.00     March mod kommunegrænsen til Aabenraa Kommune
Kl. 10.45     Der serveres grillpølser med brød et udvalgt sted på ruten
Kl. 12.45     Kaffe og kage serveres et udvalgt sted på ruten
Kl. 13.00     Forventet afgang med bus retur til Sønderborg

Tidspunkterne er ca. tider – og der vil naturligvis være forplejning til alle tilmeldte – uanset om man går lidt hurtigere eller danner bagtrop.

Efter morgenkaffen går optoget iført farvestrålende trafikveste mod kommunegrænsen til Aabenraa (ca. 16 km).
Ruten går fra Rådhustorvet – over Chr.d.X´s Bro – ad Aabenraavej – gennem fodgængertunellen – videre på cykelstien ad Aabenraavej mod Ullerup – med cykelstien til Blans – videre over Blansskov til kommunegrænsen mod Aabenraa Kommune ved Blansvej.

De første 100, der tilmelder sig, får mulighed for:

  • Morgenkaffe og frugt
  • at låne en farvestrålende trafikvest fra Sønderborg kommune
  • grillpølser med brød på et udvalgt sted langs ruten
  • eftermiddagskaffe og kage på et udvalgt sted langs ruten
  • gratis bustransport fra kommunegrænsen til Sønderborg

Vi har brug for at vide, om du ønsker at køre retur til Sønderborg med bussen fra kommunegrænsen, så husk tilmelding.

Hvis du vil melde dig til
eller har spørgsmål – kan du sende en mail til frivillighedskoordinator Lone Juhl Petersen på ljpe@sonderborg.dk eller ringe på 27 90 66 90.

Sidste frist for tilmelding er søndag den 23. august.

Share This Event

1111224
DD
DAYS
HH
HOURS
MM
MIN
SS
SEC

Detaljer

Sted

  • Frivillighedens Hus i Sønderborg
  • Perlegade 50
    Sønderborg, 6400 Danmark
    + Google Maps