
DKDM dirigentseminar
24. marts 2027 | 19:30 - 21:30
Det kræver meget at blive dirigent – man skal kende musikken indgående, kunne formidle sine idéer og lede et stort orkester.
Og meget kan man lære i teorien, men det er afgørende at få erfaring med at stå foran et orkester.
Derfor kommer Det kongelige danske Musikkonservatoriums dirigent-studerende sammen med deres professor, Giordano Bellincampi, til Sønderborg for at have en workshop med vores professionelle musikere.
Dagene munder ud i en koncert, hvor du kommer tæt på samarbejdet mellem dirigent og orkester og oplever, hvordan dirigenten påvirker, leder og justerer.
Gratis adgang.
Lærermester: Giordano Bellincampi
Program:
I. Stravinsky: Dumbarton Oaks
P.I. Tjajkovskij: Serenade for strygere nr. 48
W.A. Mozart: Symfoni nr. 39