Indlæser Begivenheder

I forfatterens SPOR: Tabea Petersen og Ilja Wechselmann

21. maj | 16:30 - 19:00

Oplev den litterære lydvandring “Udflugten” i Augustenborg sammen med Tabea Petersen og Ilja Wechselmann

Tabea Petersen og Ilja Wechselmann: Udflugten

Familierelationer er ikke altid ligetil. Det må far og datter sande, da de forsøger at nærme sig hinanden efter lang tids adskillelse. Tag med på udflugt i de smukke omgivelser ved Augustenborg Slot, hvor du skiftevis følges med Leo og Amy, der har svært ved at følges ad. Tabea Petersen og Ilja Wechselmann har i fællesskab skrevet en gribende fortælling, hvor fortidens traumer påvirker nutidens relationer.

Turen er ca. 2 km 

Billet inkl. let forplejning: 50 DKK

Mødested: Slotsallé 2, 6440 Augustenborg

I forfatterens SPOR

De otte litterære lydvandringer i SPOR er lige så forskellige som de forfattere, der har skrevet dem. I anledning af, at SPOR bliver lanceret, har du mulighed for at deltage i et særarrangement, hvor du kan opleve lydvandringerne fra projektet SPOR i fællesskab med fortællingens forfatter.

Inden lydvandringen vil forfatteren fortælle om arbejdet med teksten og om sine tanker bag fortællingen. Herefter går vi i forfatterens SPOR og begiver os i fællesskab af sted på lydvandringen – mens vi hver især oplever lydvandringen i vores egne høretelefoner.

Når lydvandringen er færdig, samles vi til en uformel Q&A, hvor du kan stille spørgsmål til forfatteren, mens vi nyder lidt godt til ganen.

Husk at medbringe smartphone og høretelefoner

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Sted