Hvorfor studere i Sønderborg?
Sønderborg-området er helt fantastisk, og her får du fire gode grunde til,
hvorfor du burde tage til Sønderborg for at studere.
Grund 1: Jobgaranti for ingeniørstuderende i Sønderborg
Som ingeniørstuderende på SDU Sønderborg får du garanti for første job, når du har afsluttet din uddannelse. Virksomheder i bl.a. Sønderborg-området og SDU er gået sammen om at skabe en unik første-job-garanti-ordning, som tilbyder nyuddannede dimittender en seks måneders ansættelse efter endt uddannelse. Ordningen træder i kraft for studerende, som starter på diplomingeniør- og kandidatuddannelserne på Det Tekniske Fakultet ved SDU Sønderborg i september 2020.
Grund 2: Læs på Danmarks mest internationale campus
SDU Sønderborg er Danmarks mest internationale campus, som byder et enestående, internationalt miljø med forskere og studerende fra mere end 50 lande. Ydermere har Sønderborg en meget international puls, idet mange virksomheder rekrutterer arbejdskraft fra udlandet.
Grund 3: Uddan dig fra ABC til Ph.D.
I Sønderborg-området kan du uddanne dig inden for det meste. Vi har gode børnehaver, skoler og masser af muligheder inden for ungdoms-, videregående- og efteruddannelse.
Grund 4: Du kommer ikke til at kede dig
Ikke alene har Sønderborg-området et stærkt foreningsliv, men vi har også et område, som vrimler med masser af spændende events og tiltag for unge, som sikrer dig et spændende studiemiljø.
Du kan fx tage et kig i Alsions studiecafé, besøge ungdomscaféen eller udforske de forskellige netværk for unge.
Sønderborg er et sted, der vil unge mennesker og vil være med til at sikre, at unge oplever at have et godt ungdomsliv i den tid, de er unge i Sønderborg Kommune.