Tag på madløb i skoven i vinterferien

Så er det snart vinterferie og her kommer en god anledning til at få røde kinder, masser af naturviden og ikke mindst appetit på grønne opskrifter.

Som en del af kampagnen ”Spis Godt Spis Grønt”, der løber af stablen i uge 7-10, har kommunens afdeling Bæredygtig, Natur og Landdistrikter sammen med Naturvejlederne Sønderborg lavet fire spændende og sjove mad- og naturløb.
 
Kom ud og oplev den dejlige vinter og lær mere om naturen i Nørreskoven, Sønderskoven, Gråsten Skovene samt på Kær Vestermark. På de fire forskellige ruter kan man hente inspiration til lækre opskrifter med grøntsager samt lære en masse om naturen. Ruterne er alle mellem 1½-2½ kilometer og er noget vi kan gøre sammen eller hver for sig.
 
Man kan læse mere om mad- og naturløbene på
Spis Godt Spis Grønt hjemmesiden
 
Hent vejledningen til madløbet her

Kort og information
 
Mad- og Naturløbene står klar og man skal blot følge skiltene rundt. Medbring en telefon, som kan tage billeder, så har du opskriften på en lækker frokost eller aftensmadsret, når du har været rundt til alle poster.
 
Løbene er lavet i samarbejde med Naturstyrelsen Sønderjylland og Visit Sønderborg.
 
Mad- og Naturløbene står klar i naturen i ugerne 7 – 10.
Kontaktinformation:

Andreas Hermann, Naturvejleder/Naturcenterleder 88 72 54 95

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg

Seneste nyheder

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg. Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en...

læs mere
Turisterne strømmer til Sønderborg-området

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

I 2022 bookede danske og internationale turister sammenlagt for mere end 1.450.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. De rekordmange overnatninger svarer til en vækst på 20% i forhold til 2019 og cementerer dermed Sønderborg-området som en attraktiv...

læs mere
58 virksomheder er blevet CSR certificeret

58 virksomheder er blevet CSR certificeret

Sønderborg i Arbejde-mærket uddeles fredag den 20. januar kl. 14-15.30 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for...

læs mere