Store dele af Multikulturhuset åbner igen torsdag

Torsdag den 26. august 2021 vil meget af Multikulturhuset i Sønderborg genåbne efter vandskaden i sidste uge.
Et defekt vandrør natten til fredag den 20. august 2021 var årsag til en omfattende vandskade på Multikulturhuset. Vandskaden er så omfattende, at hele Multikulturhuset har været lukket siden.
 
Men nu er der godt nyt, for dele af Multikulturhuset åbner igen torsdag den 26. august 2021. Det drejer sig om:
 
Børnebiblioteket
Det tyske bibliotek
Cafeen
Kunstskolen
Adgang til borger pc’erne
Adgang til aviser
Mulighed for at afhente reserverede materialer
Mulighed for at aflevere materialer
 
– Vi er rigtig glade for, at vi så hurtigt kan genåbne dele af Multikulturhuset til glæde for borgerne. Inden for de næste uger genåbner voksenbiblioteket også, men alle våde materialer skal fjernes først, så der ikke er mere fugt i rummet end nødvendigt. Så det er ikke præcist til at sige, hvornår det sker, men alle arbejder på, at det sker så hurtigt som muligt, siger stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen. 

I forbindelse med genåbningen vil der indtil videre heller ikke være adgang til udstillingsområdet og salen.
 
Ugen ud vil der kun være adgang til Multikulturhuset i den personalebetjente åbningstid. Herefter vurderes situationen på ny.
 
Fra mandag den 23. august 2021 har Sønderborg Kommune udvidet åbningstiderne på lokalbibliotekerne. Her er åbent med betjening fra klokken 10 til 19, og det gælder til og med onsdag den 25. august 2021.
 
Sønderborg Kommune vil informere yderligere, når dele eller resten af Multikulturhuset kan genåbne. 

Seneste nyheder

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg. Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en...

læs mere
Turisterne strømmer til Sønderborg-området

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

I 2022 bookede danske og internationale turister sammenlagt for mere end 1.450.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. De rekordmange overnatninger svarer til en vækst på 20% i forhold til 2019 og cementerer dermed Sønderborg-området som en attraktiv...

læs mere
58 virksomheder er blevet CSR certificeret

58 virksomheder er blevet CSR certificeret

Sønderborg i Arbejde-mærket uddeles fredag den 20. januar kl. 14-15.30 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for...

læs mere