Socialt netværk er en boblende succes

Find en ven, en forening eller nogen at gå tur med – eller noget helt fjerde. Det er nogle af de muligheder, der er på det sociale netværk Boblberg.dk. I Sønderborg Kommune er netværket på under et halvt år blevet et særdeles populært fænomen.
 
2.635 borgere fra Sønderborg Kommune har oprettet en profil på Boblberg. Her kan man som borger søge efter andre borgere med sammenfaldende interesser eller efter specifikke aktiviteter og foreninger både inden for og uden for kommunegrænsen. Målet er at bekæmpe ensomhed og skabe nye fællesskaber.
 
– Der kan være mange grunde til, at man har brug at møde nye mennesker. Man kan være tilflytter, savne et bestemt fællesskab eller have brug for at finde nogen i samme situation som én selv. Og jeg tror, vi alle ved, at det godt kan være svært. Boblberg har gjort det nemmere at skabe nye forbindelser og fællesskaber – og det har der aldrig været mere brug for end lige nu, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget.
 
Skab en boble
Borgere, der har meldt sig til det gratis netværk, kan oprette en såkaldt ”boble” – et opslag – hvor de søger andre mennesker til socialt samvær, sport – eller hvad man nu kunne tænke sig. Og når man har en profil, kan man også søge i både lokale opslag og i opslag fra andre kommuner, hvis man vil finde aktiviteter at deltage i. Foreninger har også mulighed for at oprette profiler på sitet, hvor de kan annoncere deres formål, deres aktiviteter og kontaktinformation.
 
Top 10 over mest søgte bobler
I Sønderborg Kommune er de 10 mest søgte emner:
1. Venskab
2. Ensomhed
3. Gåtur/vandreture
4. Psykisk sårbarhed (angst, stress, depression)
5. Træning
6. Tilflytter
7. Strikke/hækle/kreativ
8. Online fællesskab
9. Frivillig
10. Reservebedste
 
– Det overrasker mig ikke, at venskab og ensomhed topper over de meste søgte bobler netop nu, hvor mange oplever at være isoleret på grund af Corona. I Sundhedsudvalgets nye politik på det frivillige, sociale og sundhedsfremmende område har vi valgt et skærpet fokus på netop ensomhed. Alle bør have en ven at tale med, og sådan én kan man blandt andet finde på Boblberg, siger Didde Lauritzen, næstformand for Sundhedsudvalget.
 
FAKTA
Sønderborg Kommunes 2.635 borgere på Boblberg.dk har etableret 353 forskellige bobler. 83,6 procent af dem har fået respons fra andre brugere.
Gennemsnitsalderen for dem, der har oprettet en profil, er 42 år. Det er de 15- til 20-årige, der er bedst repræsenteret, men også de 60- til 75-årige er flittige brugere.
Boblberg.dk blev oprindeligt udviklet i et samarbejde mellem tre kommuner, og systemet fungerer i dag så godt, at flere end 40 kommuner nu har meldt sig til – og dermed er med til at betale for at drive netværket.

Seneste nyheder

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg. Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en...

læs mere
Turisterne strømmer til Sønderborg-området

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

I 2022 bookede danske og internationale turister sammenlagt for mere end 1.450.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. De rekordmange overnatninger svarer til en vækst på 20% i forhold til 2019 og cementerer dermed Sønderborg-området som en attraktiv...

læs mere
58 virksomheder er blevet CSR certificeret

58 virksomheder er blevet CSR certificeret

Sønderborg i Arbejde-mærket uddeles fredag den 20. januar kl. 14-15.30 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for...

læs mere