Snart kan du tilmelde dig Aktiv Sommerferie

Onsdag den 16. juni klokken 8 åbner tilmeldingen til Aktiv Sommerferie i Sønderborg Kommune. Der kan vælges mellem godt 50 forskellige aktiviteter, som rammer elever fra 1. til 10. klasse.
Skal dit barn have en sommerferie med masser af aktivitet, så er Sønderborg Kommune klar med et godt tilbud. For igen i år er der Aktiv Sommerferie for alle børn i Sønderborg Kommune, og tilmeldingen åbner onsdag den 16. juni klokken 8 på Sønderborg Ungdomsskoles hjemmeside.
 
– Vi er rigtig glade for, at udbuddet, trods corona, er meget bredt i år, og der kan vælges mellem mange forskellige aktiviteter. Udbuddet vokser hele tiden, og der sker stadig løbende tilføjelser, også i 11. time, da mange foreninger har valgt at vente til sidste øjeblik, da coronarestriktionerne har været svære at forudsige. Så vi håber, at rigtig mange børn og unge er klar til en aktiv sommerferie, siger Ole Nordentoft Rasmussen, der er leder af Sønderborg Ungdomsskole, som står for Aktiv Sommerferie. 

Programmet for Aktiv Sommerferie 2021 byder på cirka 50 forskellige aktiviteter, som målgruppemæssigt er spredt fra 1.-10. klasse. Der er både sportsaktiviteter, kreative aktiviteter, ture, sejlads, skydning, bagning, personlig pleje, korsang, vandaktiviteter, programmering, optrædener, musik, motor og meget, meget mere.
 
Programmet er allerede nu synligt på Sønderborg Ungdomsskoles hjemmeside her 
 
Du skal bruges barnets UNI-login for at tilmelde barnet til en aktivitet.

Seneste nyheder

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg. Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en...

læs mere
Turisterne strømmer til Sønderborg-området

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

I 2022 bookede danske og internationale turister sammenlagt for mere end 1.450.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. De rekordmange overnatninger svarer til en vækst på 20% i forhold til 2019 og cementerer dermed Sønderborg-området som en attraktiv...

læs mere
58 virksomheder er blevet CSR certificeret

58 virksomheder er blevet CSR certificeret

Sønderborg i Arbejde-mærket uddeles fredag den 20. januar kl. 14-15.30 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for...

læs mere