Mød Tilflytterservice i det sønderborgske sommerland

Den 1. juli og 6. august 2021 kan potentielle og herboende tilflyttere få hjælp og information hos Tilflytterservice ved pop-up stande i Sønderborg-området.
Som led i Tilflytterservice Sønderborgs tiltræknings-, modtagelses- og fastholdelsesindsatser målrettet tilflyttere opstilles to pop-up stande i sommerperioden.
D. 1. juli 2021 hos Lillebælt Camping ved Fynshav og d. 6. august 2021 i Lystbådehavnen i Sønderborg står Tilflytterservice Sønderborg klar til at besvare spørgsmål mellem kl. 9.30-11.30.
 
Tilflyttere, virksomheder med nyansatte eller nysgerrige turister kan få mange gode informationer samt blive mere bevidste om de mange muligheder ved en tilværelse i Sønderborg-området.
 
– Turister er en oplagt målgruppe at tage fat i, mener Erhvervsudvalgets formand, Gerhard Bertelsen.
– Hvert år får vi mange gæster i Sønderborg-området, og i år vil der grundet corona også forventeligt være en stor gruppe af nye, danske og tyske turister. Dem vil vi gerne lokke til med pop-up standene.
 
– At få flere tilflyttere til vores område er et langt sejt træk, siger næstformand for Erhvervsudvalget, Heidi F. Jørgensen.
– I forvejen har vi søsat initiativer i blandt andet de større byer, men når turisterne alligevel kommer i sommerperioden, er det oplagt at plante et frø om boligdrømmen i Sønderborg-området.
 
Pop-up standene er desuden en optakt til Oplev Sønderborg dagen den 4. september 2021, hvor tyske, potentielle tilflyttere inviteres til kommunen med henblik på at rekruttere nye borgere.
Læs mere om dagen på www.sonderborg.dk/de/infotag.

Seneste nyheder

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg. Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en...

læs mere
Turisterne strømmer til Sønderborg-området

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

I 2022 bookede danske og internationale turister sammenlagt for mere end 1.450.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. De rekordmange overnatninger svarer til en vækst på 20% i forhold til 2019 og cementerer dermed Sønderborg-området som en attraktiv...

læs mere
58 virksomheder er blevet CSR certificeret

58 virksomheder er blevet CSR certificeret

Sønderborg i Arbejde-mærket uddeles fredag den 20. januar kl. 14-15.30 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for...

læs mere