Kommunens kulturbygninger åbner atter for foreningslivet

Sønderborg Kommunes Teknik og Miljøudvalg har vedtaget, at kommunens kultur- og foreningshuse genåbner i morgen, torsdag 11. juni. Hver enkelt forening har selv ansvar for at overholde myndighedernes anvisninger vedrørende Covid-19.

I morgen åbner Sønderborg Kommunes kultur- og foreningshuse atter deres døre for brugerne. Det vedtog Sønderborg Kommunes Teknik og Miljøudvalg på gårsdagens møde.

I forbindelse med nedlukning af Danmark har de kommunale kulturbygninger nemlig været lukket for brugere siden 12. marts.

– Vi glæder os over, at det nu atter er forsvarligt at give kultur- og foreningslivet sine vante rammer tilbage, siger Aase Nyegaard, formand for Teknik og Miljøudvalget.

– Det er rigtig dejligt, at vores meget aktive kultur- og fritidsforeninger endelig kan vende lidt tættere tilbage til normalen i de vante faciliteter. Da det fortsat er vigtigt at alle aktiviteter foregår sundhedsmæssigt forsvarligt, opfordrer jeg foreningerne til at holde sig orienteret og efterleve sundhedsmyndighedernes anbefalinger, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme.

Kontakt

Aase Nyegaard, formand for Teknik og Miljøudvalget

any@sonderborg.dk

+45 – 27 90 02 18

Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme

skl@sonderborg.dk

+45 – 27 90 02 17

Seneste nyheder

Hvordan bruger du det sønderjyske kulturliv?

Hvordan bruger du det sønderjyske kulturliv?

For første gang kortlægger Kulturens Analyseinstitut kulturforbruget i de sønderjyske kommuner, og du har mulighed for at komme med dine input. Undersøgelsen afdækker blandt andet kulturvanerne i Sønderborg Kommune, og dine holdninger til, hvad der findes af gode...

læs mere