Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg.

Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en orienteringsaften om ungdomsuddannelserne. I samarbejde med de unge fra ungdomsuddannelserne i området står Ungdommens Uddannelsesvejledning for en aften, hvor de studerende fortæller om uddannelserne set gennem deres øjne.

Målet med aftenen er at give elever og forældre viden med hjem, som de ikke nødvendigvis kan læse sig til andre steder, og at efterlade oplevelser og information, der kan inspirere til samtaler hjemme i stuerne.

Det sker tirsdag den 21. marts i Skansen, Aabenraavej 25, Sønderborg, kl. 19-21.

Program:

Kl. 19: Velkomst og overblik over ungdomsuddannelsesmulighederne v. Berit Clausen, leder af UU-Sønderborg.

Kl. 19.30: Kom rundt og hør, hvad de unge siger om deres uddannelser. Der er en stand for hver uddannelse.

Kl. 20.30: Oplæg ved Lars Boes Jørgensen, HR Forretningspartner, Coop Danmark A/S: ”Hva’ fa’en skal jeg blive til?”

Kl. 21.00: Tak for i aften

Der er åben for tilmelding her, og tilmelding lukker den 17. marts:

Seneste nyheder

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

I 2022 bookede danske og internationale turister sammenlagt for mere end 1.450.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. De rekordmange overnatninger svarer til en vækst på 20% i forhold til 2019 og cementerer dermed Sønderborg-området som en attraktiv...

læs mere
58 virksomheder er blevet CSR certificeret

58 virksomheder er blevet CSR certificeret

Sønderborg i Arbejde-mærket uddeles fredag den 20. januar kl. 14-15.30 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for...

læs mere
Nu slukkes gadelyset fem timer hver nat

Nu slukkes gadelyset fem timer hver nat

Sidste år blev det besluttet, at gadelyset i Sønderborg Kommune skal slukkes mellem midnat og klokken 5 om morgenen for at spare på energien. I løbet af den første uge i januar er det mindre byer uden lyskryds og fodgængerovergange, der som de første får slukket...

læs mere