Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Fra tirsdag den 9. juli er der Byggefestival på Kær Vestermark – og torsdag kan du deltage helt gratis.

Alle er velkomne til at deltage i festivalen, der byder på både byggeaktiviteter, workshops, musik og mad. Byggefestivalen foregår den 9. juli-13. juli på Løkkegårdsvej 3, Sønderborg. Hver dag mellem klokken 9-18 er der Byggeland, hvor du finder genbrugsmaterialer, værktøj og vejledning til at komme fra idé til et færdigt byggeprojekt. Det, du bygger, må du tage med hjem.

Derudover er der et væld af workshops og aktiviteter som byg en værktøjskasse, yoga og cirkus. Om aftenen er der livemusik og silent disco.

Du skal købe billet for at deltage, fx hele ugen, weekenden eller en enkelt dag. Torsdag er der fri adgang for alle, du skal dog bestille billet:

https://event-link.dk/arrangement/32419

Se hele programmet her: www.byggefest.dk

Seneste nyheder

Hvordan bruger du det sønderjyske kulturliv?

Hvordan bruger du det sønderjyske kulturliv?

For første gang kortlægger Kulturens Analyseinstitut kulturforbruget i de sønderjyske kommuner, og du har mulighed for at komme med dine input. Undersøgelsen afdækker blandt andet kulturvanerne i Sønderborg Kommune, og dine holdninger til, hvad der findes af gode...

læs mere