Byrådet følger op på dialogen med erhvervslivet

For at fortsætte dialogen med erhvervslivet i Sønderborg-området igangsætter Erhvervsudvalget nu en spørgeskemaundersøgelse samt uddybende dialog hos 50 virksomheder. Det sker som opfølgning på dialogrunden i 2015 samt erhvervsundersøgelsen i 2018.

For at fortsætte dialogen mellem Byrådet og virksomhederne i Sønderborg-området har Erhvervsudvalget i går godkendt processen for en opfølgende dialog med erhvervslivet i Sønderborg-området. Dialogen vil bestå af en spørgeskemaundersøgelse til ca. 2500 virksomheder kombineret med opfølgende besøg hos ca. 50 virksomheder i efteråret 2020. Hensigten er at følge op på besøgsrunden hos virksomhederne i 2015 og spørgeskemaundersøgelsen i 2018.

I dialogrunden deltager borgmesteren, repræsentanter fra Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget samt hele Erhvervsudvalget.

Formanden for Erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen, glæder sig over fortsat at kunne videreudvikle erhvervsservicen i Sønderborg Kommune:

  • I den videre udvikling af Byrådets dialog med erhvervslivet i kommunen, er det vigtigt, at vi efterspørger virksomhedernes input til de erhvervspolitiske indsatser: herunder, hvad vi som kommune kan gøre bedre og anderledes, og om vi bør igangsætte helt nye initiativer.
  • I Erhvervsudvalget har vi igangsat arbejdet med en handleplan for internationalisering. Derfor vil vi også gerne danne os et overblik over mængden af virksomheder og brancher, der allerede er eller overvejer samhandel/eksport mv. med Kina og Tyskland. Dette for at give os uddybende viden om hvilke politiske handlinger, der vil kunne imødekomme og realisere virksomhedernes overvejelser.

Næstformand for Erhvervsudvalget, Heidi F. Jørgensen, ser frem til de kommende virksomhedsbesøg:

  • Jeg ser frem til at fortsætte dialogen med kommunens erhvervsliv. Vi håber på at modtage konkrete forslag og ideer fra virksomhederne og så vidt muligt omsætte dem til politiske eller administrative handlinger.
  • Vi ønsker at få mere viden fra alle brancher og virksomhedsstørrelser samt iværksættere. Vi er nemlig meget interesserede i at høre, hvordan det opleves at etablere og udvikle en ny virksomhed i Sønderborg-området. Derfor skal også iværksættere og nyetablerede virksomheder indgå som en del af besøgsrunden.

Kontaktinformation
Pernille Refshauge
Erhvervschef i Sønderborg Kommune
23659063
perh@sonderborg.dk

Seneste nyheder

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg. Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en...

læs mere
Turisterne strømmer til Sønderborg-området

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

I 2022 bookede danske og internationale turister sammenlagt for mere end 1.450.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. De rekordmange overnatninger svarer til en vækst på 20% i forhold til 2019 og cementerer dermed Sønderborg-området som en attraktiv...

læs mere
58 virksomheder er blevet CSR certificeret

58 virksomheder er blevet CSR certificeret

Sønderborg i Arbejde-mærket uddeles fredag den 20. januar kl. 14-15.30 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for...

læs mere