Atter adgang til kommunens selvbetjente biblioteker

Et stort folketingsflertal har indgået en aftale om at lempe kontrollen med coronapas ved bl.a. bibliotekerne. Det betyder, at borgerne ikke længere behøver at vise coronapas ved indgangen til biblioteket eller til fx foreningsidræt.
Ved alle bibliotekerne i Sønderborg Kommune udføres der fremover én daglig stikprøvekontrol enten i den betjente åbningstid eller i det tidsrum, hvor de selvbetjente biblioteker er tilgængelige. Alle borgere, der er undergivet krav om coronapas, kan forvente at blive stikprøvekontrolleret i bibliotekerne. Ansvaret for gennemførelsen af den daglige stikprøvekontrol foretages af bibliotekets medarbejdere.
 
– Jeg ved, at det er et meget savnet bibliotekstilbud, der nu kan åbne, når de selvbetjente biblioteker atter er tilgængelige for borgerne. Bibliotekernes fysiske tilgængelighed er fortsat en væsentlig kerneydelse for den enkelte borger – og dermed den demokratiske frihedsgrad til viden, inspiration og kulturelle oplevelser, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme. 

Jesper Koch, der er næstformand i Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme tilføjer.
 
– I mere end et år har der været begrænsninger i adgangen til bibliotekerne, som dog har været kompenseret ved forskellige gode løsninger og især i kraft af bibliotekernes digitale tilbud. At bibliotekerne nu er åbne igen betyder, at der også er adgang til mødefaciliteterne. Det er der mange – især foreninger, der har efterlyst, siger han. 

Bibliotekerne i Nordborg, Hørup, Broager, Vester Sottrup og Gråsten samt hovedbiblioteket i Multikulturhuset er dagligt åbent fra mandag til fredag fra kl. 8:00 – 22:00 og lørdag samt søndag fra kl. 8:00 – 17:00. Det er sundhedskortet der bruges, som adgang til det enkelte bibliotek.
 

Seneste nyheder

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

Kom til inspirerende aften om ungdomsuddannelserne

På en orienteringsaften i marts kan elever fra Sønderborg Kommunes 8. klasser møde unge fra ungdomsuddannelserne og blive inspireret til deres kommende uddannelsesvalg. Eleverne fra 8. klasser i hele kommunen samt deres forældre inviteres til at deltage i en...

læs mere
Turisterne strømmer til Sønderborg-området

Turisterne strømmer til Sønderborg-området

I 2022 bookede danske og internationale turister sammenlagt for mere end 1.450.000 overnatninger i Sønderborg Kommune. De rekordmange overnatninger svarer til en vækst på 20% i forhold til 2019 og cementerer dermed Sønderborg-området som en attraktiv...

læs mere
58 virksomheder er blevet CSR certificeret

58 virksomheder er blevet CSR certificeret

Sønderborg i Arbejde-mærket uddeles fredag den 20. januar kl. 14-15.30 i Farverihallen på EUC Syd, Hilmar Finsens Gade, 6400 Sønderborg For at markere det store samfundsansvar, som mange virksomheder i Sønderborg Kommune løfter hver dag, har Styregruppen for...

læs mere