Aftenskoler hjælpes igennem krise

Pressemeddelelse   04/03/21   Aftenskoler hjælpes igennem krise     Aftenskolerne har under hele nedlukningen ikke kunnet gennemføre kurser eller foredrag – og dermed har de heller ikke haft indtægter. Men udgifterne til fx løn og lokaler er der alligevel, og det har bragt landets aftenskoler i knibe. Kulturministeren har imidlertid givet kommunerne mulighed for at fastholde deres tilskud til aftenskolerne, hvilket Sønderborg Kommune sidste år benyttede sig af – og nu forlænger.  
Der er ingen elever på kurserne, og der bliver ikke inviteret til gode aftenskoleforedrag. Aftenskolerne er ligesom stort set alt andet ramt af konsekvenser af COVID-19 pandemien: Der er ingen indtægter, men udgifterne er der stadig.
 
– Det er en situation, som aftenskolerne er helt uden skyld i, og vi vil jo gerne have, at de er der til at fortsætte det gode folkeoplysende arbejde, når vi forhåbentlig i løbet af de kommende måneder vender tilbage til mere normale tilstande. Det glæder mig, at Kulturministeriet har givet kommunerne mulighed for at fastholde de tilskud, aftenskolerne var budgetteret til at få, selv om der ingen aktivitet er – og at ministeren opfordrer til, at vi fortsætter den praksis, så længe der er nedlukning. Det vil vi gerne benytte os af, siger Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme.
 
Udvalget fastholdt sit tilskud til aftenskolerne i 2020 på godt 2,5 mio. kr. I forbindelse med, at restriktionerne blev forlænget ind i 2021, har udvalget nu godkendt, at tiltag og vilkår for tilskud til aftenskolerne under COVID-19 fastholdes, så længe ændringsbekendtgørelsen fra Kulturministeriet gør det muligt.
 
– Det er vigtig, at vi giver aftenskolerne mulighed for at klare sig økonomisk under nedlukningen. Men ligeså vigtigt er det, at vi giver aftenskolerne tryghed i arbejdet med at planlægge kommende kurser og arrangementer. Derfor siger vi ja – også til den mulighed for forlængelse, som bekendtgørelsen åbner for, siger næstformand i udvalget, Jesper Kock.

https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/images/1295bd95-cf3b-4a34-9392-20c76b4e2dd3.jpg     Kontaktinformation:

Udvalgsformand Stephan Kleinschmidt, tlf. 27 90 02 17, mail: skl@sonderborg.dk
Næstformand Jesper Kock, tlf. 27 90 02 09, mail: jko@sonderborg.dk
Direktør Nicolai Dupont Heidemann, tlf. 20 25 99 33, mail: nihm@sonderborg.dk

Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg Copyright © 2021 Sønderborg Kommune   Website Facebook LinkedIn YouTube

Seneste nyheder

Sammen mod ensomhed

Sammen mod ensomhed

Sønderborg Kommune går sammen mod ensomhed, når Sundhedsudvalget igen inviterer hele kommunen med til March mod Ensomhed. Vil du med?Lørdag den 2. september går turen fra Fynshav til Sønderborg Rådhus.Søndag den 3. går turen fra Sønderborg Rådhus til kommunegrænsen...

læs mere
Kom til borgercafé om solceller og vindmøller

Kom til borgercafé om solceller og vindmøller

Lige nu er Kommuneplanforslag 2023-2035 i høring. Forslaget indeholder blandt andet 14 områder, hvor der er mulighed for at lave vedvarende energianlæg i form af solceller og vindmøller. Der er mulighed for at komme med høringssvar frem til den 6. september 2023. I...

læs mere