Sønderjyske udtryk og mad
Når du flytter til det sønderjyske og Sønderborg, kan der være nogle enkelte kulturforskelle.
Derfor har vi her samlet lidt information om den sønderjyske dialekt og maden, som ruster dig bedre til mødet med det sønderjyske folk.
Sønderjyske udtryk, begreber og talemåder
Det er altid godt at lære nogle gode begreber og ord på sønderjysk, for Sønderborg og det omkringliggende område kan nærmest betegnes som højborgen for den sønderjyske dialekt. Da det umiddelbart kan virke svært at forstå ’e språch’ (sproget), har vi samlet lidt udtryk og ord sammen på sønderjysk. Der er også lydfiler, så du er helt sikker på at udtale dialekten korrekt.
Vil du læse mere om det sønderjyske sprog, kan du med fordel besøge Æ Synnejysk Forenings hjemmeside eller føje flere sønderjyske ord til dit ordforråd på Alsingergildets hjemmeside.
Du kan også læse denne blog, som er skrevet på sønderjysk.
Mojn
’Mojn’ kan faktisk bruges i de fleste sammenhænge som hilsen eller farvel, men en ægte sønderjyde vil dog mene, at der er forskel på, hvordan ordet bruges. Et langtrukket, enkelt ’mojn’ vil derfor typisk betyde goddag, mens to hurtige ’mojn, mojn’ oftest er farvel.
Bom
Selvom grænsebommen er et varmt samtaleemne, er her altså tale om slik. Ordet bruges ofte af børn, der plager deres forældre om ‘en tut bom’ = ‘en pose bolsjer’.
Gaf
Et ‘gaf’ er et hul. Ordet suppleres typisk også med røv, altså ’røvgaf’. Det er næppe en god ting at blive betegnet som, så her anbefaler vi lidt indre refleksion. Et godt udtryk er ‘hæ do gaf i æ fæk?’, som betyder ‘har du hul i lommen?’.
Kache
Vigtigt ord at kunne, for her er der lækre kager fx i form af et sønderjysk kaffebord med bl.a. ‘kræm snit’ (Napoleons kage), ‘ingenting’ (en småkage), ‘goed raj’ (gode råd) og ‘striftort’ (lagkage) og måske endda kaffe i sigte. Se endda opskrifterne på nogle af kagerne længere nede på siden.
Pik å æ vinne
Her er ikke tale om sjofelheder. Der er nærmere tale om en frossen sønderjyde, der gerne vil indenfor i varmen og står og banker på vinduet.
Bachætte
Det kunne godt lyde som baguette med lidt hollandsk accent, men det er nu bare ‘bagefter’.
Jæn å æ dækkel
Bliver du spurgt, om du skal have ’jæn å æ dækkel?’, er det en god idé at takke nej. Sådan nogle sønderjyder spiser rigeligt med rugbrød og slår altså en proper næve, når han spørger, om du skal ‘have en på hovedet’.
Mut / Muddes å æ kjaf
Her er det til gengæld en god idé at takke ja, hvis du bliver tilbudt et ’mut’ eller et ‘muddes’. Det er nemlig kys, så medmindre det er svigermor, der tilbyder, så sig ja. En ‘mutstift’ er også en læbestift.
Æ tøs
Prosit! Nej, her er nærmere tale om et udtryk for en holdning, hvor sønderjyden forklarer, hvad han synes.
Pusser
Selvom man måske godt kan fristes til at tro, at man er en kær lille en, så er her i stedet tale om noget, man har på fødderne, nemlig hjemmesko. Bedre held næste gang.
I julemåneden har børnene ‘pusser’ i vinduet i stedet for julesokker, hvor de håber på lidt godt fra ‘æ julemand’.
Sønderjyske fødevarer og det sønderjyske køkken
Er du til smagsoplevelser og mad i særklasse, må du ikke snyde dig selv for Sønderborgs og Sønderjyllands unikke køkken. For ingen andre steder er den lokale egnsgastronomi så velbevaret som her.
I de 56 år efter krigen i 1864, hvor Sønderborg-området var under tysk flag, værnede Sønderborgs beboere særlig godt om de danske og lokale fødevaretraditioner. Samtidig gav mødet med det tyske køkken fornyet inspiration, når fx tyske slagtere slog sig ned i området og medbragte stolte traditioner for pølser og røgvarer. Den dag i dag spiller begge dele en stor rolle i det sønderjyske køkken, og Sønderjylland er kendt for sine gode rå- og fødevarer, især sønderjyske pølser, rugbrød og saft. Led fx efter produkter fra Hørup Pølser, Als Pølser, Ryesminde Mosteri, Stryhns, Skærtoft Mølle, Frydendal Ismejeri og Mjelsmark Gårdpakkeri i dit lokale supermarked – det er af høj kvalitet!
I det sønderjyske køkken finder du især kålretter, røgvarer, skinker og selvfølgelig masser af lækre kager i form af det traditionelle, sønderjyske kaffebord. Kaffebordstraditionen er fra 1870’erne, hvor Sønderjylland var under tysk styre. Det var forbudt for sønderjyderne at samles, hvis der blev udskænket alkohol, så i stedet tyede man til kaffe og kage og det sønderjyske kaffebord. Her medbragte man en kage, som skulle på fællesbordet, og konerne dystede om den bedste kage.
Du kan også læse mere om Sønderborg-områdets gastronomiske muligheder her eller booke sønderjyske madoplevelser på enten visitsønderjyllands’ hjemmeside eller sønderjyskefristelser.dk.
Herunder får du opskrifter på sønderjyske specialiteter, så du rigtig kan blive integreret i ægte, sønderjysk kultur.
Rugbrødslagkagen / Æ brødtorte
Brødtorten har en helt speciel plads i sønderjydernes hjerte og er en yndet spise til kaffen. Historisk set havde den sin faste plads på det sønderjyske kaffebord, som en del af de syv bløde kager, der skal være på et traditionelt kaffebord sammen med syv tørre og syv hårde kager.
"Ingenting" småkager
"Gode råd" småkager
Solæg
Snysk med flæsk
Skrædderduelse / fattigmandsdryp
I gammel tid var skrædderen en fattig, ringeagtet mand, idet han sad sammen med kvinderne, mens de rigtige mænd arbejdede udenfor. Derfor er retten en lækker og nem spareret, som typisk blev serveret om lørdagen – dagen inden søndagsmåltidet (som var ugens bedste).
