Planer for bymidten og Rønhaveplads sættes i gang

Der sættes i de kommende måneder spotlight på udviklingen af Rønhaveplads og Sønderborgs bymidte. En ny lokalplan, der kommer i offentlig høring, skal erstatte flere utidssvarende lokalplaner for Perlegade og dens sidegader. For Rønhaveplads er der godkendt en proces, der kalder på input fra beboere og butikker.
Sønderborg skal være en handelsby, som man gerne vil opleve – både som beboer i kommunen, endagsturist fra nabokommunerne eller turist i længere tid. Derfor skal rammerne være i orden.
– Det er selvfølgelig butikkerne, som med deres udstillinger, sortiment og gode service sørger for den egentlige oplevelse, men vi kan som kommune være med til at sikre nogle gode rammer. Og det gør vi ved fx med fin belægning på gågaden, ved at hindre for store skilte og byggerier, der falder ud af stilen, og ved at sikre p-pladser nok. Med én lokalplan vil vi sikre ensartede og nutidige retningslinjer. Nu åbner vi for høring og modtager gerne ideer og kommentarer, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard.
 
Høringsperioden bliver på otte uger, og lokalplan og vejledning i at kommentere planen kan ses på www.sonderborgkommune.dk under høringer. I forbindelse med høringsperioden bliver der holdt et borgermøde. Information om og tilmelding til mødet kan ses på www.sonderborg.dk under begivenheder.
 
Samtidig har udvalget godkendt en proces for arbejdet med at udvikle Rønhaveplads. Som bekendt drøftede Byrådet på et tidspunkt, om skøjtebanen skulle flytte fra Nørre Havnegade til Rønhaveplads, men valgte af flere grunde at lade den blive på Byens Havn.
 
– Det betyder, at der nu er åbent for at drøfte en ny udvikling af hele Rønhaveplads. Vi synes, der er potentiale i pladsen til mere end det, den er i dag, nemlig p-pladser og ind imellem lidt marked eller underholdning. Vi vil gerne have ideer til, hvordan Rønhaveplads kan udvikles til et aktivt og attraktivt byrum, som understøtter oplevelsen af en spændende handelsby. Vi tager fat på processen allerede her i juni og håber på et stort engagement fra både Sønderborg Handel, de enkelte erhvervsdrivende og beboerne i området, lyder det fra næstformand i Teknik- og Miljøudvalget, Stefan Lydal.
 
Idefasen skal ifølge procesplanen munde ud i to eller tre skitseforslag, som Teknik- og miljøudvalget til efteråret kan forholde sig til inden den videre proces med bl.a. at finansiere evt. tiltag.

https://mcusercontent.com/5f3762aadd5d312003cf9cc61/images/e57544b6-2610-efe8-5902-fee13ae19317.png
Rønhaveplads i feststemning med orkester og tilhørere. Om kort tid går en proces i gang, som skal sikre, at Rønhaveplads i højere grad bliver et aktivt og attraktivt byrum hele året. Foto: Sønderborg Handel
 

Seneste nyheder

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Det er indtil 1. januar 2025 lovligt selv at fjerne sit asbesttag, men der er regler, som skal overholdes. Sønderborg Kommune gør i den forbindelse opmærksom på, at asbest er et farligt materiale, som skal behandles forsvarligt. Støv- og asbestfibre er skadeligt for...

læs mere
Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

For fjerde år i træk er Sønderborg Kommune værtskommune for March mod Ensomhed, der er et landsdækkende event med fokus mod ensomhed. March mod Ensomhed i Sønderborg foregår søndag den 1. og mandag den 2. september 2024 Sundhedsudvalget inviterer alle borgere til i...

læs mere
Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Fra tirsdag den 9. juli er der Byggefestival på Kær Vestermark - og torsdag kan du deltage helt gratis. Alle er velkomne til at deltage i festivalen, der byder på både byggeaktiviteter, workshops, musik og mad. Byggefestivalen foregår den 9. juli-13. juli på...

læs mere