Sønderborgs mestre hædres med lokale gavekort

Da forsamlingsrestriktionerne fortsat holder den årlige Fritidsfesten hen i det uvisse, hædres Sønderborgs 2019-mestre nu i stedet med et gavekort til den lokale handelsstand.
De plejer at stå skulder ved skulder på scenen til den årlige fritidsfest i Humlehøjhallerne. Her modtager de over 100 mestre hvert år en gave og forsamlingens jubel. Men da corona-restriktionerne først aflyste sidste års fest og holder dette års fest hen i det uvisse, er det på høje tid, at 2019-mestrene modtager den anerkendelse, som de fortjener.
Derfor griber Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune nu til alternative metoder. I disse dage går der breve ud til mestrene med et diplom samt et gavekort fra Vores Sønderborg, der kan bruges i en lang række butikker i Nordborg, Gråsten og Sønderborg.

De aflyste fritidsfester er rigtig ærgerligt, for disse mestre har virkeligt behov for dette skulderklap – ikke mindst i denne tid, vi står i nu. Disse ildsjæle går gerne den ekstra mil, og de har slået knuder på sig selv, givet afkald på mesterskaber og stævner for det, de brænder for, siger Peter Landergren, formand for Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune.

– De skal have den anerkendelse, de fortjener – også selv om den denne gang kommer i en konvolut. Derfor fandt vi det naturligt med et gavekort, der så samtidigt også støtter økonomien og fremmer forbruget ude i vores lokale handelsstand, supplerer
Stephan Kleinschmidt, formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme.

Fritidsfesten i Sønderborg Kommune foregår normalt hvert forår og samler omkring 600 deltagere fra kommunens foreninger og aftenskoler. Det er endnu uvist, hvornår og under hvilke forhold Fritidsfesten 2021 kan afholdes.

Seneste nyheder

Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Fra tirsdag den 9. juli er der Byggefestival på Kær Vestermark - og torsdag kan du deltage helt gratis. Alle er velkomne til at deltage i festivalen, der byder på både byggeaktiviteter, workshops, musik og mad. Byggefestivalen foregår den 9. juli-13. juli på...

læs mere
Større arbejde sættes i gang på Egernsundbroen

Større arbejde sættes i gang på Egernsundbroen

default I løbet af foråret sættes to større arbejder i gang på Egernsundbroen. To fag på broen skal males, og fire fuger i vejbanen skal udskiftes. Arbejdet kommer til at påvirke trafikken samt vandrere på Gendarmstien. Sønderborg Kommune sætter to større vejarbejder...

læs mere
Gendarmstien er klar til forårets vandringer

Gendarmstien er klar til forårets vandringer

81 kilometer af den 84 kilometer lange Gendarmsti er klar til forårets vandreture samt certificeringen til EU’s mærke Best of Europe. Enkelte strækninger er fortsat lukket efter stormfloden i oktober 2023. Den populære vandrerute Gendarmstien fik store skader under...

læs mere