Sønderborg er et godt sted for små og mellemstore virksomheder

SMV Danmark (erhvervsorganisation for små- og mellemstore virksomheder) har for første gang lavet en undersøgelse, som vurderer kommunernes erhvervsvenlighed.
For første gang nogensinde kårer SMV Danmark den mest SMV-venlige kommune, hvor der måles på en række områders erhvervsvenlighed for små- og mellemstore virksomheder i kommunerne.

Inden for parameteren infrastruktur scorer Sønderborg Kommune højt med en 2. plads. Her kan især fremhæves den korte transporttid for pendlere, internethastighed, mobildækning og håndtering af erhvervsaffald. Også i parametrene skatter og afgifter samt kommunal sagsbehandling vurderes Sønderborg højt.

Borgmester Erik Lauritzen ser positivt på resultatet:
– Små og mellemstore virksomheder udgør en stor andel af Sønderborg Kommunes erhvervsliv, og det er her, at ny vækst skal skabes. Så jeg er glad for, at SMV’erne generelt er tilfredse med servicen i kommunen. Det er især glædeligt at se, at vores investeringer i infrastruktur bemærkes. Vi kan også se, at vi fortsat skal have en tæt dialog med vores virksomheder, for det er vigtigt, at de har nem adgang til vejledning og støtte hos kommunen, siger han.

Formanden for erhvervsudvalget, Gerhard Bertelsen, er også tilfreds med resultatet:
– I forhold til den kommunale sagsbehandling og kommunikationen med kommunen, ligger Sønderborg i den gode ende, men både teknik- og miljøforvaltningen og Erhvervsservice har også kæmpet hårdt for at fastholde det høje serviceniveau på trods af stor travlhed. Med det sagt er der dog også en række andre områder, som vi skal forbedre, siger han. 

I 2021 lander Sønderborg på en 32. plads ud af 91 kommuner, der deltager i undersøgelsen. 
SMV Danmarks undersøgelse tager udgangspunkt i 26 forskellige parametre for grundlæggende erhvervsvilkår, hvoraf 16 er baseret på statistikker fra officielle kilder eller andre dataudbydere, mens 10 af parametrene er baseret på medlemsvirksomhedernes egne vurderinger. 

Resultaterne kan læses på https://smvdanmark.dk/smvbarometer

Seneste nyheder

Større arbejde sættes i gang på Egernsundbroen

Større arbejde sættes i gang på Egernsundbroen

default I løbet af foråret sættes to større arbejder i gang på Egernsundbroen. To fag på broen skal males, og fire fuger i vejbanen skal udskiftes. Arbejdet kommer til at påvirke trafikken samt vandrere på Gendarmstien. Sønderborg Kommune sætter to større vejarbejder...

læs mere
Gendarmstien er klar til forårets vandringer

Gendarmstien er klar til forårets vandringer

81 kilometer af den 84 kilometer lange Gendarmsti er klar til forårets vandreture samt certificeringen til EU’s mærke Best of Europe. Enkelte strækninger er fortsat lukket efter stormfloden i oktober 2023. Den populære vandrerute Gendarmstien fik store skader under...

læs mere