Børnehuset Parken i Sønderborg har stort set skrottet plæneklipperen. Græs, blomster, buske og træer får lov til at gro – der saves og klippes kun, når hensyn til sikkerheden kræver det eller for at inddele rum og legesteder.
– Insektlivet har det godt, vi ser pludselig nye træer spire, børnene elsker de mange naturlige gemmesteder, de nyder at lege med vandet, som vi samler op og, og, og …
Lis Frederiksen er pædagogmedhjælper i Børnehuset Parken, men oprindelig også uddannet anlægsgartner, og begejstringen i hendes fortælling vidner om, at hun brænder for lige dele natur og pædagogik. Plante- og dyrenavne myldrer imellem hinanden, mens hun begejstret fortæller om børnehusets udendørs arealer og glad kigger på børnene omkring hende, der smiler tilbage.
Børnehuset Parkens leder, Mette Bønning Petersen, og pædagogmedhjælper Lis Frederiksen. Egetræet forrest er resultat af noget, der blev puttet i lommen på en tur ved Christianskirken.
Det er sommer, solen skinner, og lydbilledet i haven ved Børnehuset Parken er børn, der leger og snakker, insekter og fuglesang. Vi er midt i Sønderborg, men det høres og ses ikke – vi kunne være langt ude på landet.
Børnehusets projekt ”lad naturen råde” opstod, da sommerens vedligeholdelse af børnehusets udearealer skulle aftales med kommunens afdeling Service og Ejendomme.
– Udspillet fra os var at give naturen mere plads ved at klippe mindre græs end de foregående år. Men så sagde Mette (Børnehuset Parkens leder, Mette Bønning Petersen), at de egentlig helst ville ha’, at der slet ikke blev klippet græs. Jeg blev noget forbavset, fordi færre græsklipninger ofte bliver mødt med skepsis og betragtet som en serviceforringelse. Men de var helt afklaret med, at det lange græs vil skabe nye muligheder for børn og insekter, fortæller landskabsarkitekt i Service og Ejendomme, Annette Klüver Andersen.
Mette Bønning Petersen er rigtig glad for den nye, vilde have, men erkender også, at der justeres lidt undervejs:
– Det høster erfaringer og læring undervejs, og det tager vi gerne med. Vi kan fx ikke helt undvære, at der bliver klippet græs nogle steder. Vi er ude fra kl. 7.30 hver dag, og så kan det lange græs godt være lige rigelig vådt for de mindste. Og så har vi også opdaget, at det skaber ro, når vi med henholdsvis højt og klippet græs inddeler haven i ”rum”, siger Mette.
En enkelt gang i løbet af året, mens børnehuset er sommerferielukket, bliver alle de flade/lave arealer i haven klippet.
Haven er et mylder af insekthoteller, bærbuske, frugttræer, vilde blomster og små huler. Der er svævebane, gynger i træerne, træhytten ”Æblehuset”, rutsjebaner og overalt snoede stier med nye opleveler efter hvert sving.
– Meget af det, der er her, er også i andre børnehaver. Men det, der er anderledes her, er blikket for at anvende, det de har – hele holdningen til naturens gang. Døde elmetræer er blevet til insekthoteller eller skulpturer, som børnene klatrer i. Skulpturerne ældes og går i stykker, men det gør ikke noget, for insekterne har stadig glæde af dem, siger Annette.
– Og jo, der er brændenælder og bier, og dem lærer børnene at begå sig iblandt. Det er ikke anderledes end alle andre steder, siger Lis.
Et barn kommer og viser hende et stort, blåt insekt, han har fundet.
– Den er vist død, siger drengen, mens han og Lis kigger nærmere på den og erkender, at ja, den er død.
– Skal vi lægge den ind her bag ved blomsterne? – så er der nok nogle myrer, der får glæde af den, foreslår Lis. Og som sagt så gjort.
Undervejs i haven fortæller Mette og Lis om træer, der er skænket af forældre, købt for midler fra fonde eller plantet af frø, børnene har samlet op, da de gik tur ved fx Christianskirken.
– Det er sjovt, at der knytter sig fortællinger til mange af vores træer og buske. Børnene nyder det, når en lille nød eller et lille frø, de har sat i en potte, pludselig kommer op af jorden som en plante. Og de nyder det igen, når vi kan plukke, måske forarbejde og spise æblerne, fignerne og brombærrene, fortæller Lis.
Mette supplerer:
– Det skaber et godt fællesskab, når vi sammen med børnene har fokus på det samme, fx et insekthotel eller et lille skud, der vokser sig til en busk eller et lille træ. De store børn kan lære navnene på planter og dyr, og de lærer noget om, hvor fødevarer kommer fra, mens det især er sanserne, vi skærper hos vuggestuebørnene ved at være i naturen med dens dufte, lyde og smagsoplevelser.
FAKTA
De fleste danske kommuner bevæger sig i disse år væk fra at holde offentlige arealer på en meget poleret måde og hen imod en mere naturnær pleje, som skaber levesteder for et mangfoldigt dyre- og planteliv.
I Sønderborg Kommune er der foreløbig tre offentligt tilgængelige områder, der holdes efter principperne i Vild Med Vilje: Arealer ved Tandsbjerg og ved Bosager i Sønderborg samt ved Jeppesdam i Guderup.
Sønderborg Kommune er også med i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune, hvor målet er at skabe en rigere, vildere natur og biodiversitet til gavn for plante- og dyrelivet.
Børnehuset Parken har en grøn profil, har i en årrække fået tildelt det grønne spireflag og har et særligt fokus på udeliv og natur.
Fra børnehusets pavillon, Æblehuset, er der udsigt til æbletræerne. Stier snor sig gennem haven og forbi huler, volde, gynger og områder med blomster og bær.
