Oplev landskabet og naturen i Naturpark Nordals
Naturen og oldtiden
Naturpark Nordals’ smukke sø- og fjordlandskab er formet af den sidste istid og har tydelige spor efter gletsjernes bevægelser for 18.000 år siden. Da isen smeltede, opstod fjordene, dalene og det bakkede landskab ved Dyvig, Mjels og Nordborg.
Istidslandskabet kan opleves mange steder i naturparken. Fx tunneldalene ved Nordborg sø og Gammeldam, bakkerne ved Mjels og fjordlandskabet fra Stegs vig til Bundsø.

Fuglene i Naturparken
Isfuglen yngler ved Mjels sø, havørnen flyver dagligt over søerne, og skarven har etableret en koloni i træerne ved Bundsø.
Flere steder ses fiskehejre og vandrikse. Andre ynglefugle er havterne, fjordterne, strandskade, knopsvane, engpiber, vibe, gul vipstjert og tinksmed.
Langs de salte og lysåbne kyster ligger strandengene, Farresdam og Lønsømade. De er levesteder for især kystfugle og strandtudser. Da de tidligere inddæmmede fjordområder blev fri for saltpåvirkning opstod engene flere steder i Naturparken, fx den nordlige side af Bundsø. Engene er vigtige levesteder for jordrugende fugle som engpiber, gul vipstjert, lærke og vibe.

Landskaberne og naturen
Med genopretningen af Oldenor, Mjels Sø og Bundsø, fremstår fjordlandskabet som det gjorde i slutningen af 1500-tallet. Dengang blev de inderste områder af fjorde afskåret fra havet og inddæmmet til ferskvandssøer. Søerne blev i 1800-tallet tørlagte til landbrugsformål, men er i dag genoprettede som søer.
Landskaberne i Naturpark Nordals varierer meget: Her er søer, kystnatur, enge, moser og skove. De gode levesteder for mange forskellige planter, insekter, padder og fugle. Moserne er vigtige ynglesteder for vandfuglene. Oksbøl skov har mange oprindelige moser, og nye vandhuller. De mange vådområder er et paradis for især løvfrøer.
Naturparken er levested for snogen, stålormen, samt mark- og skovfirbenet og otte forskellige padder, fx løvfrø, butsnudet frø, stor vandsalamander, spidssnudet frø og løgfrø.

I de senere år er mange flagermusarter registreret i Naturparken. Udsætningen af rovfiskeyngel har forbedret fiskebestandene af gedder, skaller og aborrer i søerne.
I naturparken findes størstedelen af de almindelige danske vilde planter. Fx ægbladet fliglæbe, hulrodet lærkespore og rederod. En række planter er mere sjældne og på den danske rødliste, fx orkideen majgøgeurt.



Skovene
Brandsbøl Skov og Oksbøl Skov rummer en stor variation af træsorter og dyreliv. Særligt skovområder og krat på skrænter og diger har høj naturværdi og er levesteder for mange planter, insekter og fugle.
I store dele af naturparken står de karakteristiske levende hegn som grønne korridorer og levesteder for den lokale fauna.
Oldtidsminderne i Brandsbøl skov
I Brandsbøl skov er Naturpark Nordals' mest markante oldtidsminder. Skoven rummer en usædvanlig samling af fredede gravanlæg, blandt andet syv langdysser fra den tidlige bondestenalder. Dysserne blev opført for ca. 5000 år siden.
Følg Bundsøstien gennem det unikke oldtidsområde.
Menneskenes spor
Menneskene har sat sine spor i landskaberne i Naturpark Nordals. Langdysser og høje fra oldtiden, bygninger og slyngede vejforløb fra middelalderen og dæmninger fra hertugtiden fortæller om menneskets færd gennem tiderne.

De alsiske bindingsværksgårde vidner om tidligere tiders landbrugssamfund. Mens boliger og bygninger i Nordborg og Havnbjerg er præget af den industrielle udvikling og Danfoss' indflydelse i moderne tid.


Bundsøkulturen
De første mennesker i området var rensdyrjægere, som levede for 12.000 år siden. De tidligste spor af mennesker er fra den sidste del af jægerstenalderen, for omkring 6000-7000 år siden, hvor havspejlet var nogenlunde som i dag. Menneskene jagede kronhjort, rådyr og vildsvin i det skovklædte landskab ved fjorden.
Langs strandklinten ved halvøen Hesnæs mellem Dyvig og Mjels Vig lå en af disse bopladser. Fundet af en køkkenmødding ved Bundsø vidner om, at menneskene har levet her helt frem til slutningen af ertebølletiden for ca. 5-6000 år siden. Også langs Oldenors sydlige kystskrænt lå adskillige bopladser i oldtiden.
