Flyt sydpå og kom til Sønderborgs bo- og jobmesse!

Er du på jagt efter din drømmebolig, et attraktivt job og plads til hele familien? Så kom den 12. marts 2026 fra kl. 10.45 til 16 til Sønderborgs BO- og JOBMESSE! 

 

Dette kan du forvente på bo- og jobmessen

Sønderborg Kommune er på udkig efter kvalificeret arbejdskraft og arrangerer derfor en bo- og jobmesse til mulige tilflyttere, som gerne vil bo og arbejde i vores smukke region.

Her finder du smukke strande, et livligt kulturliv, et stort udbud af både danske og internationale daginstitutioner og skoler, attraktive jobmuligheder og smukke boliger, som er til at betale – og alt dette finder du ved porten til Europa og tæt på den dansk-tyske grænse.

Bo- og jobmessen er delt i to dele:

1) Tilflyttermessen fra kl. 10.45 til 12.45

På tilflyttermessen kan du få svar på mange flytterelaterede spørgsmål. Ved omkring 25 forskellige informationsstande kan du få oplysninger om fx boliger, finansiering, børnehaver og skoler, kultur- og fritidsaktiviteter og meget mere.

2) Jobmessen fra kl 14.00 til 16.00 

På jobmessen vil der være omkring 40 lokale virksomheder tilstede, som søger eller forventer at søge kvalificeret arbejdskraft i den nære fremtid.

Hvorfor flytte til Sønderborg Kommune?

Program og tilmelding

Bo- og jobmessen i Sønderborg finder sted den 12. marts 2026 fra kl. 10.45 til 16.00. Sæt allerede kryds i kalenderen i dag, så du ikke går glip af denne unikke mulighed for at møde mere end 60 udstillere og virksomheder fra Sønderborg! Du kan tilmelde dig messen her

Arrangementet er gratis.

Messen finder sted på to forskellige lokationer:

1) Tilflyttermessen – Hotel Sønderborg Strand, Strandvej 1 i Sønderborg

10.45             Dørene åbnes
10.50-11.00   Kort velkomst

11.00-12.45   Informationsstandene og børneaktiviteterne åbner

12.45-14.00   PAUSE – tid til frokost (for egen regning)

2) Jobmessen – Reimer-Skolen, Kirke Allé 9 i Sønderborg

14.00              Ankomst

14.00-16.00    Besøg virksomhederne

Kvalificeret arbejdskraft søges

Er du blevet nysgerrig? Så deltag i bo- og jobmessen den 12. marts 2026! Omkring 40 lokale virksomheder glæder sig til at byde dig velkommen og vil gerne fortælle dig om dine karrieremuligheder i vores dejlige kommune.

Sønderborg Kommune er på udkig efter kvalificeret arbejdskraft, blandt andet:

  • Ingeniører og IT-specialister
  • Sundhedsfagligt personale
  • Personale indenfor hotel- og restaurationsbranchen
  • Personale indenfor transport- og logistik
  • Faglærte og ufaglærte

Derudover er der mange andre attraktive jobmuligheder indenfor den private og offentlige sektor.

På udkig efter dit drømmejob?

Ofte stillede spørgsmål (FAQs)
Hvor kan jeg finde overnatningssteder i Sønderborg?

Her kan du booke overnatning i Søndborg.

Hvordan kommer jeg til messen?

Du kan både tage bus eller tog til bo- og jobmessen. Arrangementet finder sted på to forskellige lokationer:

1) Tilflyttermessen finder sted i Hotel Sønderborg Strad, Strandvej 1 i Sønderborg.

2) Jobmessen finder sted i Reimer-Skolen, Kirkeallé 9  i Sønderborg

Tjek www.rejseplanen.dk

Fra København kan du også flyve direkte til Sønderborg Lufthavn og derfra tage bussen til Sønderborg.

Banegården og busstationen i Sønderborg ligger ca. 15 minutters gang fra hotellet og Reimer-Skolen.

Hvordan kan jeg forberede mig på jobmessen?

Opdateres snart.

Hvor kan jeg parkere under messen?

Der er mange gratis og tidsubegrænsede parkeringspladser foran Hotel Sønderborg Strand.

Ved Reimer-Skolen er parkeringsmulighederne begrænsede.

Hvis du, mod al forventning, ikke kan finde en parkeringsplads så kan du her snart finde et oversigtskort over mulige parkeringspladser i Sønderborg by.

Vær opmærksom på, at der nogle steder er tidsbegrænsning på.

Må jeg tage min hund med til messen?

Nej, det er desværre ikke tilladt at tage sin hund med. Kun førerhunde er tilladt.

Tilbydes der under messen aktiviteter for børn?

Ja, under Tilflyttermessen vi børn have mulighed for at slippe deres kreativitet løs, idet der vil stå maleblokke og tusser til rådighed.

Under jobmessen vil der ikke være børneaktiviteter.

Forældrene er ansvarlige for deres børn og har pligt til at holde opsyn med dem under hele arrangementet. Kommunen kan ikke påtage sig opsynsansvaret.

Hvor kan jeg spise til frokost i pausen?

Her kan du finde en oversigt over alle vores restauranter i byen.

De restauranter, som ligger tættest på messelokationerne, er fx Café Kjukken i Multikulturhuset, Torvehallen, Collosseum, Restaurant Grand Mere, Karikatur eller diverse restauranter på Rådhustorvet i Sønderborg.

Hvad kan jeg opleve i Sønderborg i marts 2026?

Her kan du læse mere om Sønderborgs seværdigheder og events.

Hvem kan kontaktes ved flere spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til tilflyttermessen eller har generelle tilflytningsspørgsmål, bedes du kontakte Tilflytterservice Sønderborg: tilflytter@sonderborg.dk

Hvis du har spørgsmål til dine jobmuligheder eller til de virksomheder, der vil være tilstede på messen, kan du kontakte Jobcenter Sønderborg: kipu@sonderborg.dk