Royal Run: 2020 aflyst og dato fastlagt i 2021

På baggrund af Corona-situationen aflyses Royal Run 2020. Samtidig er datoen for Royal Run 2021 planlagt til 2. pinsedag den 24. maj 2021. Royal Run 2021 bliver afholdt i de samme byer, som var planlagt til 2020-udgaven.

Sønderborg Kommune kan fortsat se frem til at være værtsby for Royal Run, selvom det først bliver til pinse næste år.

”Vores vigtigste opgave er at sikre alle deltageres sikkerhed og sundhed, og vi mener ikke, at det er realistisk og forsvarligt at samle så mange mennesker til Royal Run efter sommer. Det er ærgerligt, for vi er mange, der havde håbet på og glædet os til, at det kunne være muligt at mødes til en stor fællesskabsfest i løbeskoene,” siger DIF-direktør Morten Mølholm på vegne af Royal Runs styregruppe.

Ser frem til pinsen 2021
Selv om der er en risiko for, at samfundet endnu ikke er blevet corona-frit i maj 2021, planlægger Royal Run-arrangørerne og værtskommunen Sønderborg frem imod at kunne samle danskerne til Royal Run.

”Jeg glæder mig over, at der samtidig med aflysningen meldes en ny dato ud, så vi har noget at se frem til. Det har både vores borgere og erhvervsliv brug for i en tid som den her. Det bliver godt for butikkerne, at der kommer så meget liv til byen, og løberne kan glæde sig til et helt fantastisk løb i Sønderborg”, siger formand for Sundhedsudvalget, Helge Larsen.

Tilmeldinger overføres
Royal Run 2021 bliver afholdt i de samme byer, som var planlagt til 2020-udgaven, og de godt 70.000, der lige nu er tilmeldt Royal Run 2020, vil automatisk blive overført til 2021. Skulle man være forhindret i at deltage i 2021, kan man til få pengene refunderet indtil d. 8 september.

Tilmeldingen til Royal Run 2021 åbner på et senere tidspunkt.

Find mere information på www.royalrun.dk

Seneste nyheder

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Skal du have fjernet asbesttag: Så læs mere her

Det er indtil 1. januar 2025 lovligt selv at fjerne sit asbesttag, men der er regler, som skal overholdes. Sønderborg Kommune gør i den forbindelse opmærksom på, at asbest er et farligt materiale, som skal behandles forsvarligt. Støv- og asbestfibre er skadeligt for...

læs mere
Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

Vær med i March mod Ensomhed i Sønderborg Kommune

For fjerde år i træk er Sønderborg Kommune værtskommune for March mod Ensomhed, der er et landsdækkende event med fokus mod ensomhed. March mod Ensomhed i Sønderborg foregår søndag den 1. og mandag den 2. september 2024 Sundhedsudvalget inviterer alle borgere til i...

læs mere
Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Kom til Byggefestival på Kær Vestermark

Fra tirsdag den 9. juli er der Byggefestival på Kær Vestermark - og torsdag kan du deltage helt gratis. Alle er velkomne til at deltage i festivalen, der byder på både byggeaktiviteter, workshops, musik og mad. Byggefestivalen foregår den 9. juli-13. juli på...

læs mere