Bedsteforældre / børnebørn dage på Nygaard
Bedsteforældre / børnebørn dage på Nygaard
Mandag og tirsdag i uge 42 (efterårsferien)
I skolernes efterårsferie i uge 42, inviterer vi til to sjove børnebørn/bedsteforældre dage på Nygaard i Nørreskoven, hvor vi mandag og tirsdag, den 12. og 13. oktober, har sammensat et program fra kl. 09.00-15.30 med et mix af natur-, krea-, køkken- og bevægelsesaktiviteter, så I blot skal møde op med medbragte madpakker og godt humør.
Vi skal bl.a. bygge fuglekasser, lave halloween flødeboller, fejre Pokemons 30 års jubilæum med krea-aktiviteter (og fine præmier!), prøve kræfter med bue og pil, lave pandekager over bål og meget mere.
Programmet kan ses nedenfor, og man kan kun tilmelde sig til begge dage samlet.
Nogle af aktiviteterne er fælles for alle, nogle er holdopdelte, og nogle (fx krea-aktiviteterne) foregår mere som åbne værksteder med materialer, skabeloner og idéer I frit kan vælge imellem og arbejde med helt i jeres eget tempo.
Bonus- og ’reserve-bedster’ og lign. er naturligvis også hjerteligt velkomne. Programmet er tilrettelagt efter børn i (før)skolealderen ca. 5 til 12 år.
Mandag:
9.00-9.30: Velkomst, morgensang og frugt
9.30-11.30: Vi bygger fuglekasser m. Tobias fra Naturvejlederne, samt lærer om Nørreskovens fugle (Tobias har kikkerter med vi kan benytte os af)
11.30-12.15: Frokost (egne madpakker) og historiefortælling v. Henrik Ingeman, som fortæller om dengang din tipoldefar (måske) var med i 1. Verdenskrig.
12.15-12.30: Introduktion til eftermiddagens aktiviteter og hold-inddeling
13.00-15.00: - ’Mit bedste minde med Bedste’ – krea-aktivitet
- Lav-selv halloween flødeboller (sprøjte op, dyppe i choko og pynte) v. Hanne Lensch.
Gruppen deles i to, og prøver de to aktiviteter forskudt af hinanden.
15.00: Eftermiddagskaffe med vores hjemmelavede flødeboller og herefter tak for i dag.
Tirsdag:
9.00-9.30: Velkomst, morgensang og frugt
9.30-11.30: Archery Battle, rundbold og ’gamle lege’
11.30-12.15: Frokost (egne madpakker) og historiefortælling v. Henrik Ingemann
12.30-14.00: ’Pokemon 30 år’ – krea-aktiviteter, sjove opgaver, og flotte præmier!
14.00-15.30: Vi laver pandekager over bål med Tobias fra Naturvejlederne
15.30: Tak for denne gang
* Prisen er for 1 voksen og 1 barn, men flere børn og voksne kan tilføjes til en mer-pris 🙂
Se flere informationer og tilmelding på hjemmesiden.

Dato:
Bedsteforældre / børnebørn dage på Nygaard
Tidspunkt:
Bedsteforældre / børnebørn dage på Nygaard
Sted:
Flere detaljer om begivenheden:
Begivenheder i samme kategori




