Humlehøj Hallerne

Humlehøj Hallerne er en del af et større idrætskompleks, hvor der foruden svømmehallen også er to idrætshaller med klatrevæg og springcenter.

Der er adgang til offentlig svømning de fleste dage.

  

  Aktuelt

Svømmehallen er lukket idag fredag d. 22/3 og frem til lørdag kl. 10.00 pga. fækal uheld. 

Åbningstider i uge 13

Mandag d. 25/3 kl. 10.00 – 14.00 for alle

Tirsdag d. 26/3 kl. 06.00 – 07.45 for alle

Tirsdag d. 26/3 kl. 10.00 – 17.00 for alle

Tirsdag d. 26/3 kl. 17.00 – 20.00 for voksne

Onsdag d. 27/3 kl. 10.00 – 16.30 for alle.

Fra torsdag d. 28/3 og frem til d. 1/4 er svømmehal og haller lukket. Vi har normalt åben igen fra d. 2/4.

 

 

 

Billetpriser

Børn op til 2 år: Gratis adgang

Børn (2-15 år) enkeltbillet: 20,-

Voksen (16+ år): 45,-

10-turskort børn: 170,-

10-turskort voksen: 390,-

Svømmehallens ordinære åbningstider for offentligheden (Se under aktuelt for særlige åbningstider)

Mandag

  • Lukket pga. foreningsaktiviteter

Tirsdag

  • Kl. 06.00 – 07.45: Åbent for alle
  • Kl. 14.00 – 17.00: Åbent for alle
  • Kl. 17.00 – 20.00: Kun åbent for voksne over 16 år (2 ud af 6 baner tilgængelige)

Onsdag

  • Kl. 14.00 – 15.30: Kun for ældre medborgere over 50 år
  • Kl. 15.30 – 16.30: Kun for voksne kvinder over 16 år

Torsdag

  • Kl. 06.00 – 07.45: Åbent for alle
  • Kl. 14.00 – 17.00: Åbent for alle
  • Kl. 17.00 – 20.00: Kun åbent for voksne over 16 år (2 ud af 6 baner tilgængelige)
  • Kl. 20.00 – 21.30: Kun for voksne over 16 år

Fredag

  • Kl. 06.00 – 07.45: Åbent for alle
  • Kl. 11.00 – 13.00: Kun for voksne kvinder over 16 år (opkald fra bassin kl. 12.30, her er der kun en kvindelig livredder til stede)
  • Kl. 13.00 – 16.00: Åbent for alle

Lørdag

  • Kl. 08.00 – 15.00: Åbent for alle

Søndag

  • Kl. 09.00 – 13.00: Åbent for alle
Varmtvandsbassin i Nordborg

Humlehøj Hallerne råder over et varmtvandsbassin, hvor vandet er 33 grader varmt. Vanddybde er mellem 1,2 – 1,5 meter.

Varmtvandsbassinet ligger på Tangshave Bo- og Aktivitetscenter, Tangshave 1, 6430 Nordborg.

Det varme vand er godt for ømme muskler og led og er rigtig godt til genoptræning. Babyer og små børn vil nyde godt af et besøg i det varme vand. Der forefindes handicaplift ved bassinkanten.

Varmtvandsbassinet kan lejes af grupper og foreninger, men kan også bruges af enkeltpersoner i den offentlige åbningstid.

Åbningstider:

Mandag: kl. 15.00 – 16.30 og igen kl. 18.30 – 20.00
Tirsdag: kl. 15.00 – 16.30
Onsdag kl. 15.00 – 16.30

Priserne er de samme som adgang til svømmehallen på Stråbjergvej.

Her finder du os


Kontakt os

Humlehøj Hallerne
Stråbjergvej 1
6400 Sønderborg

Tlf. nr. +45 88 72 42 18

E-mail: humlehoj-hallen@sonderborg.dk

Baderegler og praktiske oplysninger

Sikkerhed

Ophold sker på eget ansvar.

Der er altid en livredder tilstede i svømmehallen, når der er åbent for offentlig svømning, men vi anbefaler, at du aldrig bader alene. Livredderen kan ikke holde øje med alle i  svømmehallen hele tiden.

Livredderen er uddannet til at yde den nødvendige førstehjælp, hvis der sker en ulykke. Alle livreddere har bestået erhvervslivredderprøven. Livredderens anvisninger skal altid følges.

Børn under 10 år i svømmehallen

Til alle voksne, der har børn med i svømmehallen: ANSVARET ER DIT! – også selvom der er livredder tilstede.

Børn må aldrig gå alene i vandet og skal være sammen med en badende voksen på min. 16 år. Den badende voksen skal være i samme bassin. Voksne, der ledsager børn, har tilsynspligten med børnene.

Børn under 6 år må benytte omklædning i både herre- og dameafdelingen.

Svømmeudstyr

Der er mulighed for at låne svømmebælter og armvinger i svømmehallen.

Hygiejne- og badetøjsregler

Husk at vaske dig, inden du går i vandet

Inden du går i svømmehallen, skal du vaske dig grundigt over hele kroppen, herunder også dit hår af hensyn til badevandets kvalitet. Afvaskning foregår uden badetøj. Såfremt dit hår ikke er vådt, skal du benytte badehætte. Hvis du går på toilet eller sauna, skal du vaske dig igen.

Badetøj

Du må kun bruge rent badetøj, hvilket godt kan være badetøj, der dækker hele kroppen – forudsat at dette er beregnet som badetøj og kun bliver benyttet som badetøj. Øvrige beklædningsgenstande er ikke tilladt.

Alle blebørn SKAL bære tætsiddende badebuks, da et uheld i bassinet kan være omkostelig og betyder lukning af svømmehallen(vandrensning) i en periode – det er til skade for alle.

Fodvorter

Har du fodvorte eller fodsvamp, skal du være under lægebehandling for at komme i svømmehallen.

Om omklædningsrummene

Benyt venligst skabe til både tøj og sko. Husk at der skal benyttes en polet, 1 euro eller 10 kr. til skabene.

Svømmehallen har intet ansvar for tøj, penge og værdigenstande.

Respekter venligst de anviste barfodsområder i omklædningsrummene.

Der gøres opmærksom på, at omklædningsrummene skal forlades senest 15 min. efter opkald fra bassin.

Om brug af sauna

Vask dig grundigt uden badetøj før og efter brug af sauna.

Medbragte håndklæder skal benyttes til at sidde på i saunaen.

Barbering er forbudt.

Det er forbudt at medbringe og nyde alkohol i sauna (gentagne overtrædelser vil medføre bortvisning).

Der må ikke hældes vand på saunaovne (må kun udføres af personalet).

Det er forbudt at medbringe og påføre egne olier og dufte på saunaovne (gentagne overtrædelser vil medføre bortvisning).

For skoler, foreninger og institutioner

Svømmehallen har ikke ansvar for tilsyn med skolens/klubbens/institutionens børn og unge.

Lederen/institutionen har det fulde ansvar.

Dette er ikke tilladt
  • At løbe i svømmehallen
  • At springe på hovedet i mellembassinet og den lave ende i det store bassin
  • At være mere end en person af gangen på vippen
  • At bruge tyggegummi i hallen
  • At have store svømmeplader m.m. i det store bassin
  • Vi gør opmærksom på, at det kræver tilladelse fra livredderen at fotografere eller lave en videooptagelse i svømmehallen
  • Det er strengt forbudt at benytte sig af kamera og mobiltelefon i omklædningsrummene

Hold din børnefødselsdag i svømmehallen

At holde fødselsdag i svømmehallen er med sikkerhed en sjov og anderledes oplevelse for børnene. Her er der både mulighed og plads til at lege og have det sjovt i vandet.
Der kan holdes fødselsdag i svømmehallens åbningstid.

Pris pr. barn er kr. 17,- ved køb af 10-turskort.
Fødselsdagsbarnet kommer gratis i svømmehallen denne dag.
I forbindelse med fødselsdagen kan der lejes lokale, hvor man efter en tur i svømmehallen kan indtage den medbragte mad.
Pris pr. time kr. 170,-