Naturoplevelser i Sønderborg Kommune
Vandreruter
Cykelruter
Rideruter


Strande
Overnatning i det fri
Natur og dyreliv
Naturlandet app


Fiskeri
Adgang for alle
Naturkalenderen
Vil du med på tur? Sønderborg Kommune har masser af offentlige naturtilbud til dig. Klik og find de arrangementer, der passer til dig og dine interesser.
Vandreruter
Uanset om du vil gå langt eller kort, langs kysten, gennem tunneldale eller i skoven, så vil du finde vandreture i Sønderborg Kommune, som passer til dine ønsker.


Find vej til vandreruterne
Sønderborg Kommune har 322 km velafmærkede vandreruter fordelt på 131 ruter.
Vandreture vi anbefaler
Naturvejlederne Sønderborg anbefaler 3 ruter, som viser den varierede natur i Sønderborg Kommune.

Gendarmstien
Gendarmstien er en lang sammenhængende rute på 84 km. Ruten går langs Flensborg fjord og det sydlige Als, og er opdelt i fem etaper. Etapernes længder varierer fra 10-20 km. Ruten er oplagt til både korte ture og flerdages vandreture. Der er mulighed for overnatning undervejs.

Alsstien
Alsstien er 64 km. Den fører dig gennem nogle af de smukkeste naturområder på Als. Stien går gennem det bakkede terræn på Nordals og langs Lillebælts kyst gennem Nørreskoven til Drejet på Sydals. Ruten er opdelt i mindre etaper. Undervejs er der mulighed for overnatning.

Nybøl Nor stien
Nybøl Nor stien er en rundtur omkring Nybøl Nor. Vandreruten er ca. 13 km. Strækningen går fra Smølled og ender i Egernsund. Ruten fører dig gennem istidslandskaber, ny natur, gammel hertugelig skov og maritimt miljø i Egernsund. Nybøl Nor stien er en velegnet dagstur for de fleste. Terrænet er fladt med enkelte stigninger.
På cykel
Tag cyklen til fx Den Kongelige Køkkenhave i Gråsten eller det historiske Dybbøl Banke og Dybbøl Mølle. Kryds Als Fjord mellem Ballebro og Hardeshøj med Færgen Bitten, og besøg Naturpark Nordals og Nørreskoven.


Find din cykelrute
Sønderborg Kommune har ca. 300 km cykelruter og mountainbikespor. Vælg længden af din rute og find et område, der passer dig.. 700 arrangementer og forløb i hele kommunen om året.
Tag med Naturvejlederne Sønderborg på oplevelser i naturen.
På hesteryg på Als
På Als har du mulighed for at opleve det smukke landskab til hest. Ridestien på Als er en 100 km lang rundtur, som både går langs kysten og inde i landet.


Find vej til ridestien
Ruten går ad marker, grusveje og biveje. Undervejs tilbyder en række høhoteller og shelterpladser gode rammer for overnatning til rytter og hest.
Se ridestien og find vej herunder.
![11402735_475261762648133_5670694486092549352_o[1] Naturoplevelser i Sønderborg-området](https://sonderborg.dk/wp-content/uploads/2026/10/11402735_475261762648133_5670694486092549352_o1.jpg)
Strande og Blå Flag
De 250 km smukke kyster og fine badestrande i Sønderborg kommune giver masser af muligheder for aktiviteter ved vandet. 9 strande er Blå Flag Strande og 3 strande er Vinterbadepunkter. For badegæsten betyder det, at sikkerheden og badevandskvaliteten er i orden.

Blå Flag aktiviteter
På Blå Flag strandene tilbyder Naturvejlederne Sønderborg masser af aktiviteter i løbet af sommerferieugerne. Aktiviteterne er fx fisketure, dissektion af havets dyr, vild mad på stranden, strandsafari og Krabbens dag.
Aktiviteterne annonceres i Naturkalenderen

Overnatning i det fri
Vil du ud i naturen og lave mad på bål, sove under åben himmel eller overnatte i et shelter? Så er der mange muligheder i hele Sønderborg kommune. Benyt fx bålpladser, bålhytter eller primitive overnatningspladser.
På primitive overnatningspladser kan man overnatte i naturen i telt eller shelter som enkeltperson eller mindre gruppe. Overnatningspladserne ligger ofte naturskønt og er tilgængelige fra vandre-, cykel- og rideruter eller kysten. De fleste overnatnings- og shelterpladser er gratis, mens enkelte har en mindre brugerbetaling. Fri teltning i udvalgte statsskove er en anden mulighed.


Find vej
Find overnatningstederne og andre faciliteter på kortet herunder.

Naturen og dyrelivet
I Sønderborg Kommune er dyrelivet og naturen meget varieret og spændende. Læs mere om nogle af Sønderborg Kommunes spændende dyrearter og skovene.
Fiskesteder og fiskesøer
I Sønderborg Kommune finder du flere fiskesøer og gode muligheder for at fiske direkte fra stranden. Se de mange fiskesteder på kortet.


Fisketegn
Alle lystfiskere mellem 18 og 66 år have fisketegn, mens visse Put & Take-søer kun kræver fiskekort til det pågældende vand.
Naturlandet Sønderborg
Appen Naturlandet Sønderborg inviterer til oplevelser i naturen for alle. På appen finder du ruter, faciliteter og seværdigheder. Appen guider dig på vej og viser din placering på ruten på mobiltelefonen.



