Storbritanniens kongelige skandaler
Storbritanniens kongelige skandaler
Få kongehuse har gennem årene været ramt af så store og så voldsomme skandaler som det britiske. Den aktuelle sag om den tidligere prins, Andrew Mountbatten-Windsor, er nok pinlig, men den er intet at regne i forhold til de skandaler, der tidligere har ramt det britiske kongehus.
George den 3.s forfærdelige sønner.
George den 3. regerede fra 1760 til 1820. Han og hustruen, dronning Charlotte, var berygtede for, at de holdt strengt på at hofetiketten blev fulgt. Også i forhold til deres 15 børn, der blev opdraget så strengt, at
de som voksne havde svært ved at få normale relationer til andre mennesker. De otte sønner, anført af den senere kong George den 4., kastede sig ud i et udsvævende og skandaleombrust liv, at det allerede i samtiden var en trussel mod monarkiet. Der skulle en ufattelig tragedie til, før George den 4. bad sine brødre træde i karakter.
Edward den 8. og den fraskilte amerikaner
Edward den 8. var blot konge af Storbritannien fra 20. januar til 11. december 1936. Han abdicerede, fordi han ikke måtte gifte sig med den amerikanske kvinde, Wallis Simpson.
Problemet var ikke kun, at hun havde to forliste ægteskaber bag sig. Men endnu mere fordi hun havde tætte relationer til det tyske Naziregime. Ikke mindst til den senere udenrigsminister, Joachim von Ribbentrop.
Prins Charles og prinsesse Dianas katastrofale ægteskab
Mon ikke de fleste husker eventyrbrylluppet i 1981 mellem den britiske tronfølger, prins Charles, og aristokratdatteren, Diana Spencer.
Hun blev fra første dag det mest elskede medlem af den britiske kongefamilie. Men ægteskabet rummede katastrofale hemmeligheder og da parret blev skilt i 1992 væltede skeletterne ud af skabet.
Krisen for kongefamilien nåede uhørte højder, da Folkets Prinsesse, som hun blev kaldt, i august 1997 blev dræbt i en trafikulykke i Paris.

Dato:
Storbritanniens kongelige skandaler
Tidspunkt:
Storbritanniens kongelige skandaler
Sted:
Flere detaljer om begivenheden:
Begivenheder i samme kategori



