
Bent Isager-Nielsen: Rejseholdet
9. februar 2027 | 19:00
Det legendariske Rejsehold er omgærdet af mystik. Glæd dig til at høre hele historien, som den bliver fortalt af en af de centrale hovedpersoner.
Med udgangspunkt i personlige anekdoter og spændende sager fortæller den karismatiske tidligere drabschef, politiinspektør og efterforskningschef Bent Isager-Nielsen om Rigspolitiets Rejsehold.
Fra opstarten i 1927, hen over de mange, travle år rundt i alle dele af Danmark, Grønland og Færøerne til nutidens højteknologiske efterforskning.
Bent Isager-Nielsen fortæller både om de mange nye muligheder, betjentene har fået igennem årene – men også de udfordringer, som dansk politi står overfor i dag.
Hør også hvordan DR-dramaserien Rejseholdet blev til, hvilke skuespillere, Bent Isager-Nielsen har haft med på arbejde, og hvordan det var at se sig selv, kollegerne og ikke mindst de mange drabelige sager blive fortolket i den populære serie.