
Beethovens 7.
Molly Turner beskrives af Washington Post som “en naturkraft på podiet”, og det er der mange, der har opdaget.
Hun har været assisterende dirigent hos orkestre som Berliner Philharmoniker, Orchestre de Paris og San Francisco Symphony.
Koncertens hovedtema er intensitet.
Først skal vi høre Bacewicz’ koncert for strygere, en brusende, dynamisk rutsjebanetur af kraftfulde rytmer og spændte, tonale harmonier.
Dernæst følger Bruchs violinkoncert, der med sine hurtige løb og elegante triller er et eksempel på romantisk violinvirtuositet, når det er bedst.
Solisten er amerikanske Stella Chen, der vakte stor opmærksomhed, da hun i 2019 vandt Queen Elizabeth International Violin Competition, og i 2023 blev hun kåret til årets unge kunstner af Gramophone Classical Music Awards.
Endelig fortsætter vi med fejringen af Beethoven med hans 7. symfoni, af nogle kaldt “dansens symfoni”. Den blev et kæmpe hit fra uropførelsen i 1813, måske fordi den midt under Napoleonkrigene oplevedes som både triumferende og livsbekræftende.
Dirigent: Molly Turner
Solist: Stella Chen, violin
Program:
G. Bacewicz: Koncert for strygere
M. Bruch: Violinkoncert nr. 1
L.v. Beethoven: Symfoni nr. 7