Frivillighedsfesten bliver aflyst i år

Sønderborg Byråd har valgt at aflyse årets Frivillighedsfest, som ellers plejer at samle over 1000 mennesker i Nordals Idrætscenter hvert år i september. Til gengæld uddeles der ekstraordinært i år to priser på Frivillighedsdagen, og foreningerne må gerne allerede nu indsende forslag til, hvem der bør have priserne.

Forbuddet mod store forsamlinger gælder indtil 31. august 2020, og frivillighedsdagen med den tilhørende fest skulle ha’ fundet sted 25. september. Her kan du se en hilsen fra Sundhedsudvalget. I slutningen af videoen er der også en sang.

Frivillighedsprisen

Selvom Frivillighedsdagen er aflyst, ønsker Byrådet uændret at anerkende det store frivillige sociale engagement blandt borgere i Sønderborg Kommune ved at uddele kommunens årlige Frivillighedspris.

Priserne overrækkes af medlemmer fra Sundhedsudvalget i Frivillighedens Hus på den nationale Frivillighedsdag, fredag den 25. september 2020.

Alle kan indsende forslag til, hvem der fortjener frivillighedsprisen inden for det frivillige sociale og sundhedsfremmende område.

Forslag med en kort begrundelse mailes senest 1. september 2020 til frivillighedskonsulent Johnny Gammelgaard Alfsen på mail: joal@sonderborg.dk

Seneste nyheder

Nominér kandidater til Fritidsfesten 2026

Nominér kandidater til Fritidsfesten 2026

Nu er det tid til at nominere kandidater til Sønderborg Kommunes hædringsarrangement, Fritidsfesten 2026. Kender du en træner, der bare knokler ekstra meget for dine børn? Eller har du en kammerat, der betyder alt for holdet? Eller har din forening fundet på den mest...

læs mere