Danernes tidligste historie
Danernes tidligste historie
Sønderborg Folkeuniversitet: Foredrag om folkevandringer og Danernes udenrigsrelationer i det 6. århundrede e.v.t.
Hør de seneste forskningsresultater om den tidligste Danmarkshistorie, når der fortælles om Danerne og deres nærmeste naboers militære konflikter og diplomati i det 6. århundrede e.v.t. – i et lokalt såvel som globalt perspektiv fra Nydam på Sundeved til Ravenna i Italien og det østromerske rige Byzans.
Dagens forelæser er historiker og arkæolog Johan Zakarias Gårdsvoll, som har forsket i kilderne til Danernes tidligste historie, og han er sammen med bl.a. Eske Willerslev medforfatter til et skelsættende internationalt DNA-studie. Mysteriet om Danernes oprindelse er med dette studie for alvor blevet belyst ved DNA-sekventering af biologisk materiale fra individer, der levede i jernalderen og ved analyser af de dertilhørende arkæologiske fundkontekster.
Folkevandringstiden og det vestromerske riges kollaps blev grobund for spirende nye rigsdannelser i den evige kamp om land og ressourcer. Nye kildekritiske analyser af samtidens skriftlige kilder baner vej for nye forståelser af disse fænomener og forandringer og epokegørende begivenheder kan nu sættes i et unikt dansk perspektiv.
Det er alt sammen noget, du kan høre mere om i dette foredrag, som er baseret på ny forskning.

Dato:
Danernes tidligste historie
Tidspunkt:
Danernes tidligste historie
Sted:
Flere detaljer om begivenheden:
Begivenheder i samme kategori



