Tour de France kommer til Sønderborg!
Søndag den 3. juli 2022 kommer Tour de France til Sønderborg som en del af Grand Départ Denmark.

Trafikinformation og information på løbsdagen
Trafikken bliver påvirket i store dele af Sønderborg Kommune, når 3. etape af Tour de France i Danmark afvikles søndag den 3. juli 2022.
Tryk på plus-tegnet for at udvide fanerne.
Gratis parkering og booking
I forbindelse med Tour de France er der gjort plads til over 20.000 parkeringspladser på fire store parkeringsområder, der ligger tæt på Sønderborgmotorvejen/hovedvej 8.
Book parkering til din bil her.
Parkeringspladserne kan du se på kortet herover, som befinder sig i Nybøl (P1), Ragebøl (P2), Sønderborg N (P3) og Glansager (P4).
Gratis shuttlebusser fra parkeringsområder
Fra parkeringsområderne i Ragebøl (P2), Sønderborg N (P3) og Glansager (P4) kører der gratis shuttlebusser fra kl. 8 til 21 til og fra Sønderborg centrum, tæt på ruten eller tæt på målområdet.
Der kører også shuttlebus fra parkeringsområdet Nybøl (P1), men kun frem til ca. kl. 13 og igen fra kl. 18 til 21.
Shuttlebussen er ikke velegnet for kørestolsbrugere, barnevogne og lignende. Hunde må ikke medbringes (førerhunde undtaget).
Autocamperparkering
Der er udpeget fire steder til autocamperparkering i Sønderborg, Gråsten og Nybøl, som du kan se på kortet.
I tidsummet fra fredag den 1. juli til mandag den 4. juli 2022 må autocamperne parkere i maksimalt to døgn i forbindelse med Tour de France.
Alle pladser til autocampere fordeles efter først til mølle princippet.
Sønderborg
Der er 40 pladser på Sundgade og 100 pladser på Kær Vestermark. Her kan der parkeres mod betaling, da der er adgang til faciliteter som el, vand og lignende.
Gråsten
Autocampere kan parkere gratis på Fiskenæsvej, da der ikke er adgang til faciliteter. Der er plads til 30 køretøjer.
Nybøl
Autocampere kan parkere gratis på P1 i Nybøl, da der ikke er adgang til faciliteter.
Bus (offentlig transport)
Alle busser er gratis at køre med søndag d. 3. juli pga. Tour de France.
Busstationen i Sønderborg har på dagen flyttet adresse til Ingolf Nielsens Vej ved P3 (Sønderborg N).
Læs mere på Sydtrafiks hjemmeside.
Den midlertidige busstation er også stoppested for afgange og ankomster med Flixbus.
På P3 – Sønderborg N kan der både skiftes til andre busruter samt til shuttlebusser, der kører tæt på målområdet. Og er man frisk, så kan man gå til Sønderborgs centrum.
Tog (offentlig transport)
DSB kører søndag den 3. juli med ekstra ankomster og afgange til stationerne i Gråsten og Sønderborg.
DSB anbefaler, at man køber billet i forvejen.
Hold dig orienteret på www.dsb.dk eller www.rejseplanen.dk
Handicapområder og -parkering
3. juli er der tre handicapområder langs Tour-ruten:
- Buslommen på Augustenborg Landevej – lige foran Ulkebøl Skole.
Der laves en platform, der er forbeholdt kørestolsbrugere og eventuelt tilhørende hjælpere. Der vil kun være et begrænset antal pladser, så kom i god tid. Vi gør dog opmærksom på, at området også vil benyttes af andre tilskuere, og at vi forventer mange tilskuere i området og langs Augustenborg Landevej.
Handicaptoiletter findes længere henne ad vejen på Spang Vade pladsen. - Nørre Havnegade ved Havnekontoret i Sønderborg
Der er mulighed for at komme helt tæt på ruten. Her vil der ikke være en platform, og der et begrænset antal pladser for kørestolsbrugere og eventuelt tilhørende hjælpere. - Foran toiletbygningen på Strandvej i Sønderborg
Der er mulighed for at komme helt tæt på ruten. Her vil der ikke være en platform, og der et begrænset antal pladser for kørestolsbrugere og eventuelt tilhørende hjælpere.
Handicapparkering
- Ulkebøl Skole, Kaplenivej 3, Sønderborg
Der er et begrænset antal parkeringspladser forbeholdt borgere med handicap, der ønsker plads på Augustenborg Landevej. Parkeringspladserne fordeles efter først til mølle princippet.
Fra parkeringspladsen er der et kortere stistykke, som fører ud til den reserverede plads på Augustenborg Landevej. - Vothmanns Plads, Sønderborg, lige ved siden af Rådhuset
Handicapparkering, som udvides på dagen. Parkeringspladserne fordeles efter først til mølle princippet.
Cykelparkering
Der er 13 områder, hvor du kan parkere din cykel søndag d. 3. juli 2022.
På kortet øverst kan du se områderne.
For gående
Den nemmeste måde at komme frem og tilbage søndag d. 3. juli 2022 er ved at gå mellem aktiviteterne, langs ruten eller til målområdet. Der er flere steder, hvor du som gående (og evt. med din cykel) kan krydse ruten. Se hvor på kortet.
Gåafstande:
- Fra fanzonen i Dybbøl til gågaden i Sønderborg: 2,5 km
- Fra gågaden i Sønderborg til målområdet på Augustenborg Landevej: 2,5 km
- Fra Torvet i Gråsten til Den Kongelige Køkkenhave: 1,0 km
Toiletter
Har du brug for et toilet søndag d. 3. juli 2022, kan du på kortet øverst se alle offentlige, åbne toiletter.
Lukning af Sønderborg Havn og broen
Sønderborg Havn lukkes for ankomst af skibe søndag den 3. juli 2022 mellem klokken 10.00-20.00, og i det tidsrum er det hverken muligt at sejle ind og ud af Sønderborg Havn.
Det bliver heller ikke muligt for skibe at sejle gennem Kong Christian X’s Bro hele søndag den 3. juli.
Lystsejlere kan som altid lægge til ud for Sdr. Havnegade i Sønderborg, men der må maksimalt være fire både ud for hinanden, og det sker efter først til mølle princippet. På selve løbsdagen den 3. juli 2022 skal dette være sket inden kl. 10.00.
Kontakt:
Anders Husted
Havnefoged
Tlf. 7442 2765
havnen@sonderborg.dk
Trafikinformation for borgere i Sønderborg Kommune
Når Tour de France kommer til Sønderborg søndag den 3. juli 2022, medfører det lukning af flere veje og områder langs ruten.
Hvis du som borger direkte er berørt af dette, burde du have modtaget (elektronisk) post herom.
Du kan se, hvilke zoner er lukket ned og tidsrummet på kortet. Klik på kortet for at zoome ind på zonerne og søge på din egen adresse.
Fest i flok til Tour de France 2022 i Sønderborgs 3 fanzoner

Åbne fanzoner fra kl. 11.00-19.00
Den 3. juli har Sønderborg tre fanzoner, der ligger langs cykelruten. De har alle street food, picnicområde, børnetelt, Tour-telt, turistguider og selvfølgelig en storskærm, der viser hele 3. etape! Oplev verdens hårdeste og største cykelløb i selskab med en masse andre glade mennesker. Kom og fest med os!
Derudover kan du på de enkelte fanzoner også opleve:
Gråsten, Slotsgade:
- Book en guidet tur i Den Kongelige Køkkenhave både d. 2. og 3. juli.
Læs mere på her. - Prøv Cykelringridning
- Skattejagt rundt i byen
- Køkkenhave bingo
Sønderborg Ø, Borgmester Andersens Vej/Søndre Landevej:
- Prøv den sjove og udfordrende Pump-track-bane
- Besøg Skodas telt, hvor du kan opleve udvalgte ŠKODA modeller og deltage i en konkurrence
- Besøg Dansk Industris telt, hvor du blandt andet kan møde cykelkokken og blive klogere på den grønne omstilling
-
Besøg børneteltet, hvor gøglerskolen vil underholde med konkurrencer, ansigtsmaling, tryllerier og meget mere
-
Besøg Dansk Metals telt, hvor du kan prøve lykkehjulet og vinde præmier
-
Mød maskotten fra Broager Sparekasse og benyt deres puslevogn
Dybbøl Mølle, Dybbøl Banke:
- Gå på opdagelse i Historiecenter Dybbøl Banke. Åbent fra kl. 10-17. Husk at booke din billet på billet.1864.dk
- Besøg den ikoniske Dybbøl Mølle. Åbent fra kl. 10-17. Husk at booke din billet på billet.1864.dk
- Nyd synet af den franske Citröen HY veteranudstilling
- Besøg Den Tyske eller Danske Bogbus
-
Oplev friluftsudstilling på Dybbøl Banke – historiske billeder
Nedtælling til Tour de France i Sønderborg
Dag(e)
:
Time(r)
:
Minut(ter)
:
Sekund(er)
Sønderborg er målby for tredje etape af Tour de France 2022!
Sønderborg i fokus
Den 3. juli 2022 begiver rytterne sig ud på 3. etape af Tour de Frances Le Grand Départ. Etapen på ca. 170 kilometer går fra Vejle til Sønderborg, og Sønderborg er derved i fokus, når verdens mest kendte cykelløb – Tour de France – løber over skærmen.
Fra Sønderborg flyver deltagerne videre og fortsætter løbet under sydligere himmelstrøg.
Vi tæller ned til Tour de France 23. marts – 3. juli 2022
100 dage før Tour de France er Sønderborg Kommune fyldt med events, der på hver deres måde markerer Sønderborg som målby den 3. juli 2022.

Bliv en del af Tour de France i Sønderborg
Bliv frivillig
Vi mangler masser af frivillige til planlægningen af Tour de France 2022, og du kan allerede nu tilmelde dig. Så modtager du besked som den første, når vi er klar til at præsentere de forskellige spændende opgaver til Tour de France.
Deltag som erhvervsaktør
Som erhvervs- eller handelsaktør har du mulighed for at blive en del af Tour de France med fx aktiviteter og udsmykning.
Kontakt Sønderborg Kommunes Erhvervsservice med spørgsmål:
Tlf: 21 60 27 12
Mail: brek@sonderborg.dk
Brug Tour de France materialer og pynt op - for virksomheder og foreninger
Vær en del af fællesskabet omkring Sønderborg og Tour de France 2022 og anvend vores materialer:
- Billeder, powerpoint og video
- Grundfortælling
- Sønderborgs grønne toolkit (postkort med grøn omstilling og roll-up)
- Sønderborgs gule toolkit (postkort med mojn og plakat mojn)
- Officielt Tour de France materiale: plakater, vinduesklæb, roll-up, door hangers, beachflag m.m. til udsmykning
Husk at læse guidebogen inden brug - Hjemmeside med nedtællingsur
- Sønderborgs cykellogo – må ikke bruges kommercielt på fx produkter til salg
- TdF-tegning til farvelægning
Har du en god idé til udsmykning, må du også gerne kontakte os, så vi kan rådgive dig til et flot materiale.
Hvorfor er vi Verdens Grønneste Målby?
- Sønderborg vil være CO2-neutral i 2029 – og vi er allerede halvvejs!
- Vi afholder events med fokus på affaldsminimering, grøn transport, social bæredygtighed og lokale produkter
- Sønderborg huser nogle af verdens største green tech-firmaer
- Sønderborg har reduceret brugen af affald hos private og erhverv med 28% siden 2012
- En stor del af Sønderborgs renovationsbiler kører på biogas
- I 2019 modtog Sønderborg UNESCO Learning City Award Pris for arbejdet med at indarbejde bæredygtighed og FN’s Verdensmål i kommunens drift
- Vi samarbejder med erhvervsliv og private for den grønne omstilling gennem ProjectZero
Vi lukker Sønderjylland op – Sønderborgs Tour de France sang
Sønderjyllands Symfoniorkester har lavet en tour-sang, som de giver til Sønderborg Kommune i anledningen af, at Tour de France kommer til Sønderjylland den 3 juli 2022. Tour-sangens komponist er Peter Fievé, og tekstforfatter er Leif Maibom.