SYNERGI

Kunstdesignet SYNERGI på blomsterengen på Sundgade i Sønderborg er skabt af den danske billedkunstner Vivi Linnemann.

Læs mere om ferniseringen den 5.9.2020
Vivi Linnemann

Vivi Linnemann

Billedkunstner

Billedkunstner Vivi Linnemann er født i Nordjylland, og arbejder med skulptur og installationskunst i Schweiz og i Danmark. Bor med mand, datter og hund i Sydjylland. Vivi Linnemann har boet og arbejdet i San Francisco, USA 4 år, og i Zürich Schweiz 2011-2015. Selvstændig billedkunstner, kreativ konsulent i Danmark siden ‘96.
“ Vivi Linnemanns skulpturer fremstår med en glødende kontur, der slynger sig som en stregtegning, midt i al den tredimensionalitet, der karakteriserer både skulpturer og installationer. Forholdet mellem – på den ene side streg og flade, på den anden volumen og rum – står og vipper i forhold til hinanden og skiftes til at træde forrest i oplevelsen. Men de udelukker aldrig hinanden, de kæmper ikke, men indgår i stedet i en gensidig befrugtning. Denne dobbelthed går igen i værkernes dialog med det omkringliggende rum, hvad enten der er tale om byskaber, menneskeskabte sale eller den frie natur.” (Kunsthistoriker Trine Ross).

www.vivilinnemann.dk

Om stedet og kunstdesignet

Sundgade, Sønderborg
Ved indsejlingen til Sønderborg troner slottet, som i århundreder har været en faktor i byen. Det har bl. a. været administrationscenter, fængsel, kaserne og nu museum for Sønderjyllands historie. Havnen er en vigtig del af byens historie, her modtog man bl.a de tilrejsende, som kom for at stemme i 1920 og de danske soldater, der flyttede ind på Marinestationen. På bakkerne bag havnen ligger Dybbøl Skanserne med deres store symbolske betydning. Sønderborg kendetegnes ved en stor grad af udsyn og åbenhed.

SYNERGI
Synergie / Synergy
Skulpturen “SYNERGI” handler om ildsjæle, indre nødvendighed, vilje til at stå fast og stå sammen, at løfte i flok og om lyset, vi deler.
Grænselandets forskelligheder er symboliseret i to materialer, det stærke stål og det lysende acrylglas. De organiske former symboliserer menneskelige relationer, forgreninger, rytmer fra en sangskat, bølger fra fjord og tidevand.
Vi spejler os i menneskene omkring os, men også i fremmede, for vi lyser op, når vi mødes og rummes. Styrken og lyset ser vi i hinanden i krisetider. “Spejlinger” handler om fortid, nutid og fremtid og måske om at se os selv og hinanden i et nyt lys.
Gul er en autentisk grundfarve, og kan starte andre farver. GUL og GRÅ og en del af farvepaletten for Genforeningen 2020

Materialer: Acrylglas og rustfrit stål
Mål: 1,5 x 1,5 x 2,5 meter
(uden sokkel)