Genforeningsringe

Kunstdesignet GENFORENINGSRINGE ved Forsamnlingsgaarden Sundeved i Vester Sottrup er skab af den danske billedkunstner Iris Fridriksdottir.

Læs om ferniseringen den 12.9.2020
Iris Fridriksdottir

Iris Fridriksdottir

Billedkunstner

Jeg er født islænding og har haft det store privilegie at have boet og studeret i de nordiske lande. Min kunstfaglige baggrund er en kandidatgrad i Master of Fine Arts fra kunstakademierne i Holland og Island. Jeg har nu i mange år boet og slået rødder i grænselandet mellem Danmark og Tyskland og glæder mig over at have en rig natur og to kulturer inden for rækkevidde.
Jeg har stor glæde ved at være fast kunstlærer ved Sønderjyllands Kunstskole og Haderslev Kunstskole. Derudover arbejder jeg inden for et varieret felt af freelance-projekter med skolebørn, kirker, kommuner, private investorer og deltager i forskellige kunstudstillinger nationalt og internationalt.

www.irisfridriksdottir.com

Om stedet og kunstdesignet

Forsamlingsgården Sundeved, Vester Sottrup
Dette område var i Kejsertiden kendetegnet ved en stor grad af danskhed og fokus på dansk sprog og kultur – understøttet af blandt andre vandrelærere, som rejste fra gård til gård for at undervise de dansksindede børn. Forsamlingsgården blev bygget af en kreds af dansksindede, som ville fastholde dansk kultur. I dag er den det levende omdrejningspunkt for mange forskellige arrangementer.

GENFORENINGSRINGE
Ringe der Wiedervereinigung / Rings of Reunion
Formålet med mit bidrag til projektet Spejlinger 2020 er, at formidle Genforeningens kulturelle betydning og kunstneriske værdi til børn, unge og voksne.
Jeg vil gerne, at de 100 år gamle vildt groende bøgetræer føler sig udsmykket, og at vi, der betragter dem, ser og måske føler, at de er blevet klædt ekstra fint på. Lidt ligesom når vi skal til fest eller tager søndagstøj på, og ligesom folk har gjort for 100 år siden til Genforeningen. Det er min intention. Jeg bruger tegl fra 100 år tilbage fra Genforeningstiden. Det er tegl, der har ligget i vandkanten ved Nybøl Vesterled Teglværk, og jeg har glaseret teglstykkerne i forskellige farver.
Tanken var i starten, at farverne på teglstenene alle skulle være i grønne nuancer og repræsentere “at gro” for at understrege et fælles mål for alle parter – genforening spirer, men det kunstneriske flow tog over og resultatet blev “forskellige farver”. De 5 genforeningsringe i træerne, er blevet farvet i hver sin farve af de tre flag (det danske flag, det slesvig-holstenske flag og det tyske flag).
Mit mål er, at bevare respekt og værdighed for alle parter.

Materialer: Stål, aluminium, tegl, glasur
Mål: 5 Ringe x 0,40 meter x 0,90 – 1,80 meter