Grøn Førertrøje stafet 9:
ProjectZero – Sønderborgs vision om et CO2-neutralt energisystem i 2029
Masterplan2029, som et enigt Byråd har besluttet at gennemføre, skaber et CO2-neutralt energisystem og sikrer samtidig, at den grønne omstilling sker på den mest effektive måde, så omkostningerne minimeres til glæde for borgerne.
ProjectZero er godt på vej mod nullet – i 2020 var CO2-udledningen i Sønderborg-området reduceret med 50 procent siden 2007, hvilket lykkedes gennem et stærkt, lokalt samarbejde.
Verdens lande og byer har behov for en konkret handleplan for, hvordan de kan gennemføre den grønne omstilling mest effektivt.
I Sønderborg viser vi verden vejen mod et CO2-neutralt samfund og demonstrerer samtidig, hvordan det sker i praksis gennem grønne innovative løsninger fra områdets virksomheder, som skaber vækst og arbejdspladser i Sønderborg-området.
Som optakt til Tour de France trækker ProjectZero i den grønne førertrøje og stiller skarpt på, hvordan den grønne omstilling sker i hele Sønderborg-området. ProjectZero vil i forbindelse med Tour de France arbejde på at få alle til at rette blikket mod den grønne omstilling, der er i fuld gang.
Når ProjectZero iklæder sig “Den Grønne Førertrøje” op til Tour de France er det for at vise nogle af alle de gode projekter og initiativer, der hjælper til med at nå det fælles mål om et CO2-neutralt Sønderborg-område i 2029. Læs mere i højre kolonne om, hvor og hvornår du kan møde ProjectZero.
Initiativet bag Den Grønne Førertrøje
14 grønne partnere viser i 14 uger konkrete eksempler frem på grøn omstilling i Sønderborg Kommune i Den Grønne Førertrøje op til Tour de France. Der er både borgere, virksomheder, foreninger og kommunen, som arbejder med bæredygtighed, klima og miljø, og den brede repræsentation er helt bevidst, da det er grunden til, at Sønderborg-området har succes med den grønne dagsorden.
Med Tour de France i Sønderborg møder verdens største cykelløb verdens grønneste målby. Fra den 23. marts og frem til cykelløbet den 3. juli 2022 præsenterer Sønderborg Kommune et stærkt, grønt førerhold, der skiftevis tager Den Grønne Førertrøje på og viser, hvordan verdens grønneste målby gør en bæredygtig og grøn forskel.
Hver uge præsenteres en grøn førertrøje-partner, der står for en grøn aktivitet. Det kan være et foredrag, rundvisning eller anden begivenhed, der inddrager borgerne. Den Grønne Førertrøje skal inspirere til, hvordan vi i fællesskab løfter den grønne dagsorden.
De 14 grønne fortællinger finder du også som udstilling i shopping center Borgen. Det sker i samme butik, hvor SAABU sælger sine bæredygtige produkter.
Den Grønne Førertrøje udstiller i Borgen fra den 23. marts – 2. juli
Tirsdag – fredag: 12-17
Lørdage: 10-13
Vi glæder os til at se dig!
#greensonderborg #grønmålby #Sønderborg
ProjectZero aktiviteter i Den Grønne Førertrøje
Mød os, når vi tager rundt i Sønderborg-området i uge 20, og få en snak med os om, hvad du kan gøre for at bakke op om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029.
Vi er et nyt sted hver dag:
- Nordborg d. 16/5 kl. 15-18
- Broager d. 17/5 kl. 15-18
- Blans d. 18/5 kl. 15-18
- Skovby d. 19/5 kl. 15-18
- Gråsten d. 20/5 kl. 15-18
- Sønderborg d. 21/5 kl. 11-14
(inkl. Tour de Flens)
Læs mere: www.projectzero.dk/tour