Oplev Sønderborg lørdag d. 5. september

På den ene side giver Sønderborg dig alle storbyens muligheder med liv, international karriere og ligeså mange event og kulturelle tilbud, som der er dage i året. Men du får også noget andet og mere. For Sønderborg er en storby midt i naturen, og i området finder du mange hyggelige landsbyer, skove, bakker, søer og 250 km krøllet kystlinje. Her er åbne vidder med plads til udfoldelse, balance og ro.

Kom til Sønderborg for en dag

I Sønderborgs Tilflytterservice ønsker vi at give dig muligheden for at opleve Sønderborg. Derfor inviterer vi til en hyggelig dag med et skarpt program.

Lørdag den 5. september 2020 sørger vi for, at du kan opleve nogle af de mange ting Sønderborg har at byde på. Samtidig har du mulighed for at stille spørgsmål til vores bosætningskonsulenter.

Vi sørger for forplejningen, så alt du skal gøre er at tage din veninde, ven, mor, far, søster eller hele familien med på en hyggelig tur til det sønderjyske.

Storbyen midt i naturen

Masser af m2 for pengene

Udlev dine karrieredrømme

Tatjana Rode

Tatjana Rode

Bosætningskoordinator

Hvis du har spørgsmål vedr. arrangementet, er du velkommen til at kontakte vores bosætningskoordinator, Tatjana Rode.

Foreløbigt program

  • Kl. 11.00: Velkomst og brunch på Café Alsion, Alsion 2, i Sønderborg.
  • Kl. 12.15: Gåtur langs havnen, strandpromenaden, slottet og stranden. På Rådhustorvet i Sønderborg hører vi mere om boligmarkedet i Sønderborg Kommune. Vi afslutter gåturen ved Hotel Alsik.
  • Kl. 14.00: Kaffe og kage på Restaurant Alsik.
    Få information om dagtilbud, skoler, kultur, fritid og events, PartnerJob, karrieremuligheder og byggegrunde.
  • Kl. 15.00: Mød andre tilflyttere, som har taget springet og nu er bosat i Sønderborg-området.
  • Kl. 15.30: Afslutning.
  • Kl. 15.30-16.00: Mulighed for at besøge Hotel Alsiks ”Point of View” på egen hånd og opleve Sønderborgs bedste udsigt fra 16. etage.

Programm auf Deutsch

Tilmeld dig senest d. 20 august 2020

Har du lyst til at deltage i en oplevelsesrig og informativ dag, bedes du sende din tilmelding til tilflytter@sonderborg.dk – skriv “Oplev” i emnefeltet.

Oplys venligst i mailen:

  • Antal deltagere
  • Alder på deltagere
  • I hvilken by du/I er bosat
  • Evt. besked til arrangører

Vi glæder os til at tage imod dig/jer.

Mange hilsener
Tilflytterservice